NY SAMARBEJDSKLUB: VELKOMMEN TILBAGE TIL ODDER IGF FODBOLD

25.11.2024 08:20

Odder IGF Fodbold er nu også samarbejdsklub til AGF på drengesiden.

Siden den første fanklub for AGF blev stiftet i Odder i 1992, har der altid været et særligt bånd mellem AGF og byen 20 kilometer syd for Aarhus. Og flere tidligere AGF-spillere har en fortid i Odders store idrætsforening, Odder IGF Fodbold, som AGF tidligere har samarbejdet med.



Det samarbejdet bliver nu genoptaget efter Odder IGF Fodbold nu bliver ny samarbejdsklub til AGF og en del af AGF Klubsamarbejdet.

Det nye samarbejde kommer efter AGF og Odder IGF Fodbold i foråret indgik et samarbejde om pigefodbolden



Men nu udvides det samarbejde til også, at omfatte drengefodbolden i Odder og omegn, og dermed indtræder Odder IGF Fodbold som nyt fuldgyldigt medlem af AGF Klubsamarbejdet. 



- Vi har haft en rigtig god og løbende dialog med Odder IGF Fodbold, siden de blev samarbejdsklub på pigesiden hos AGF. Nu har de så valgt, at samarbejdet også skal indeholde både pige- og drengefodbold, og det er vi rigtig glade for i AGF. 



- Odder IGF Fodbold er en stor og aktiv fodboldklub med et rigt foreningsliv og mange medlemmer og engagerede trænere og ledere. Og vi glæder os til at være med til at understøtte det gode arbejde, der laves i klubben med spillerudvikling, støtte til trænere og ledere, og oplevelser omkring fodbolden, siger Marc Søballe, der er talentchef i AGF. 

Odder IGF Fodbold - der tidligere var samarbejdsklub til AC Horsens - bliver en af de mere sydligt beliggende klubber i AGF klubsamarbejdet.

Siden 1899 har klubben været et samlingspunkt for i byen, og den er med sine godt tusind aktive medlemmer en af de større klubber i Jylland med fodboldtilbud helt fra ”De små Oddere” på tre år til SuperVeteraner, som er spillere over 65 år. 



- Rigtig mange af vores medlemmer er jo trofaste AGF-støtter, så på den måde er jeg sikker på det bliver taget godt imod. For os som fodboldklub handler det, om hvordan AGF kan hjælpe os med at højne og udvikle vores fodboldtilbud. Her har AGF fået en bred pallette at tilbud, som rammer både vores allerdygtigste spillere, men også inkluderer breddespillerne og ikke mindst udviklingen af vores mange trænere.



- At vi så samtidig nu får både pige- og drengefodbolden inkluderet under samme paraply, har været altafgørende for vores valg om at søge tilbage til AGF. Så vi er glade for både resultatet og ikke mindst dialogen som har ledt op til denne nye samarbejdsaftale, siger formand for Odder IGF Fodbold, Mick Kjær siger om det nye samarbejde. 

Odder IGF og AGF underskrev den nye aftale i sidste uge og den træder i kraft den 12. december 2024.

Med Odder IGF’s indtrædelse har AGF nu 59 samarbejdsklubber. Se mere om AGF Klubsamarbejdet her >>>