
TAK EBELTOFT: TUSINDVIS TIL KLUBBESØG OG SHOWKAMP
Kampfoto: Anne Frank Henriksen — 23.06.2026 05:28
Dejlig dag i Ebeltoft
Det blev en varm eftermiddag, da vi mandag var på besøg i Ebeltoft - nærmere bestemt Ebeltoft Stadion - eller ”Gryden” som det lokale stadion også kaldes på de kanter.
Efterhånden er det blevet en god tradition, at vi om sommeren besøger en samarbejdsklub i forbindelse med opstarten til en ny sæson. Sidste år var vi i Skanderborg og i år altså i Ebeltoft, hvor den lokale klub, Ebeltoft IF var vært.
Og her slog besøget alle rekorder.
Værterne vurderer, at op mod 3.000 mennesker var forbi. Både før showkampen, hvor AGF-spillerne skrev autografer og mødte alle de fodboldglade børn, der også kunne blive fotograferet med mesterskabspokalen. Og så til showkampen som blev vundet hele 12-0 over et udvalgt hold fra samarbejdsklubber på Djursland.
AC Norddjurs, Ebeltoft IF, IF Midtdjurs, IF Mols, Hornslet IF, KPI, Mørke IF, TRIF, Østdjurs 91 havde stillet et hold, som gjorde flot modstand, men efterhånden fik AGF’erne gang i målscoringen og kunne køre en storsejr i hus.
Hør mere om besøget på AGF Play
Efter kampen mødtes spillerne og klubrepræsentanter for begge klubber til middagen oven på en fantastisk dejlig dag i Ebeltoft.
Tusind tak til de mange fremmødte, der gør klubbesøget til en uforglemmelig start på sommeren og til de frivillige hos Ebeltoft IF, der havde stablet et flot arrangement på benene.
Nu venter en træningsuge for Superliga-holdet inden der lørdag spilles opstartens første testkamp, når Viborg FF kommer til Fredensvang.
Se alle målene på AGF Play
Showkamp: Djursland vs. AGF
0-12
/ Ebeltoft / 22. juni 2026
Målscorer for AGF:
Stefen Tchamche (2)
Zander Grantzau (2)
James Bogere (2)
Kristian Arnstad (3)
Frederik Emmery
Markus Solbakken
Sebastian Jørgensen
AGF i 1. halvleg
Mads Hedenstad, Jonas Jensen-Abbew, Mouhammade Camara, Eric Kahl. Zander Grantzau, Oskar Haugstrup, Magnus Knudsen, Gift Links, Tomas Kristjansson, Stefen Tchamche, Youssouph Badji
AGF i 2. halvleg:
Jesper Hansen, Luka Callø, Frederik Tingager, Mouhammade Camara, Jacob Andersen, Markus Solbakken, Hamza Sengooba, Frederik Emmery, Kristian Arnstad, Sebastian Jørgensen, James Bogere












