TRYK PÅ BILLETSALG TIL SØNDAG: FLERE AFSNIT NÆRMER SIG UDSOLGT
17.03.2023 07:14
Der er stor interesse for at være med på lægterne på søndag, når vi møder OB.
Søndag kl. 15 gælder det en klassisk kamp i Kongelunden, når OB kommer til Ceres Park til grundspillets sidste kamp i 3F Superligaen.
Hele ugen har der været stigende interesse for kampen, hvor vi skal heppe gutterne godt ind i mesterskabsspillet og hjælpe til, at vi kan gå på landsholdspause med en sejr.
Dermed ser det ud til, at cheftræner Uwe Rösler og drengene får deres ønske opfyldt om endnu et velbesøgt Ceres Park
På stemningsafsnittet B1 og B2 er der nu ved at være udsolgt. Det samme er udebaneafsnittet, hvor fynboerne har taget godt fra af billetterne og torsdag eftermiddag var der her kun godt 400 pladser tilbage. Med udsigten til så mange på udebaneafsnittet er det i øvrigt endnu en grund til at komme i Ceres Park, så vi kan overdøve de mange fremmødte OB’er, der håber på en sejr til deres hold, så de kan bevare drømmen om en plads i top 6.
Også pladserne på det øverste afsnit af Ceres Tribunen er ved at være væk, ligesom vi forventer at kunne melde udsolgt på Familieafsnittet inden for de næste 48 timer. Så mangler man stadig en billet, er det med at få sikret sig en. Det kan man gøre via linket herunder.
Husk i den forbindelse i øvrigt på muligheden for samtidig at støtte Plant et Træ, når man køber billet. Alle sæsonkortholdere kan i øvrigt også købe et træ uden en billet. Se mere om det hr
DMI spår fint forårsvejr med 9-10 grader og måske endda lidt sol under kampen. Så kom i skoven på søndag og oplev endnu en stor fodbolddag for hele familien. Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 13 og så er der kampstart kl. 15.