TAG UNGERNE MED: STORT LEGELAND PÅ LØRDAG

13.09.2022 07:15

Et stort indendørs legeland står klar til at underholde inden den jyske klassiker på lørdag.

På lørdag kan vi se frem til en stor fodbolddag i Ceres Park. Øverst på plakaten står den jyske klassiker mod AaB, hvor Bravida fejrer sit 100 års jubilæum med at invitere til fodbold til halv pris. Derudover er vi også værter for en stor Oktoberfest, som man lige nu kan sikre sig billetter til. Og ovenikøbet er der også Unicef Cup i Ceres Arena med masser af tidligere spillere og berømtheder, der møder hinanden på banen.

Så masser at glæde sig til. Også for ungerne. For vi går også i børnehøjde på lørdag og inviterer til det måske største legeland, vi nogensinde har haft i AL Bank Fanzonen.

For lige ved siden af fanzonen - indenfor i Hal 3 - bliver der disket op med sjov og spas for børn og barnlige sjæle. Her kan man glæde sig til et legeland med flere hoppeborge, aktivitetsbane, fodbolddart og andre fodboldlege, som bordfodbold og pannabane. Og så kigger Aros selvfølgelig også forbi.

Der er gratis adgang til legelandet, der altså er indendørs i Hal 3. Find det ved siden af AL Bank Fanzonen lige overfor AGF Fanshoppen. Legelandet åbner fra kl. 13 til 16.30 og så starter kampen mod AaB kl. 17.

Husk billet til kampen. Vi bliver mange, så det er bare med at få sikret sig en billet til halv pris i god tid. Det gør man på linket herunder.