NYT STADION: ARKITEKTUR I VERDENSKLASSE
Foto: Per Bille/Kongelunden - visualiseringer: Zaha Hadid Architects — 14.12.2022 10:51
Der venter tilskuerne en fantastisk oplevelse på det nye stadion.
Spændingen blev i dag udløst for de mange århusianske fodboldfans, der har ventet med længsel på afsløringen af Aarhus’ nye fodboldstadion og vores fremtidig hjemmebane.
Det bliver den verdenskendte London-baserede tegnstue Zaha Hadid Architects, der bliver arkitekt på byens nye fodboldkatedral i et team med Sweco Danmark og Tredje Natur.
Zaha Hadid Architects har navn efter Zaha Hadid, der var en irakisk-britisk arkitekt, der fra 1979 og frem til sin død i 2016 drev sin egen arkitektvirksomhed i London, som er blevet ført videre under hendes navn; Zaha Hadid Architects og nu er en stor international og anerkendt tegnestue. Hadid blev i 2004 den første kvinde til at modtage Pritzker-prisen, også kaldet arkitekturens Nobel-pris og hun anses for at være en af de mest banebrydende blandt nyere tids arkitekter.
Zaha Hadid Architects har stået bag bygninger som Maxxi Museum of Contemporary Art i Rom Guangzhou Opera House, BMW Central Building i Leipzig, London Aquatic Centre og i Danmark en ikonisk tilbygning til Ordrupgaard nord for København.
Med referencer som det VM-aktuelle Al Janoub Stadium og det bæredygtige Forest Green Rovers Eco Park Stadium, der er under opførelse i England, har Zaha Hadid Architects også stærke stadiontekniske referencer med i bagagen, og der venter tilskuerne en fantastisk oplevelse på det nye stadion, som får én sammenhængende og overdækket tribune, hvor en den intense fodboldoplevelse er i fokus.
Markant og ikonisk
”Skovens Arena” er arbejdstitlen på det smukke stadionprojekt, hvor den arkitektoniske inspiration til de markante søjler og træet som materiale netop har været de store, gamle stammer i skovene, der omkranser byens stadion i Kongelunden.
Vinderprojektet bliver da også rost for at have læst og forstået det helt særlige sted, som placeringen i skovene og bag den ikoniske og historiske bygning med stadionhallerne er.
”Vinderprojektets stærke manifestation inviterer og rækker ud til omgivelserne og passer godt til stedet. Skovens Arena er samtidig så markant og ikonisk, at det vil blive husket som et særligt stadion til Aarhus.”, som der blandt andet står i vurderingen.
- Med vinderprojektet får vi arkitektur i verdensklasse, en imponerende bygning, som samtidig skriver sig nænsomt ind i de smukke omgivelser. Det er en helt særlig dag for Aarhus og for alle AGF-fans. Tusind tak til de dygtige arkitekt-teams - og i særdeleshed tak til Salling Fondene og Lind Invest for deres enestående engagement i byen, siger borgmester Jacob Bundsgaard om vinderprojektet, mens Henrik Lind fra Lind Invest, som har doneret 250 mio. kr. til projektet også er begejstret.
- Lige siden jeg var dreng, er jeg kommet på Aarhus Stadion for at se AGF spille fodbold. At kunne kvittere med at støtte tilblivelsen af et smukt stadion-projekt som dette er en kæmpe fornøjelse. I dag er kulminationen på en lang, men veltilrettelagt proces, og jeg glæder mig utrolig meget til den videre rejse herfra, siger Henrik Lind.
Salling Fondene har også bidraget med 250 mio. kr. til projektet. Og her deler bestyrelses-formand Jens Bjerg Sørensen glæden over vinderprojektet.
- Aarhus får et stadion i absolut international klasse - et landmark, der endnu en gang sætter Aarhus på verdenskortet. Vi er meget stolte af, at vi kan være med til at støtte op om dette banebrydende projekt til gavn og glæde for de mange. Jeg kan næsten ikke vente til den første hjemmekamp, siger Jens Bjerg Sørensen.
Forslaget til et nyt stadion skal nu kvalificeres i løbet af første halvdel af 2023 i samarbejde mellem Aarhus Kommune, vinderteamet og AGF. Parallelt med den proces bliver entreprenøren, der skal stå for opførslen af det nye stadion fundet.
I anden halvdel af 2023 bliver byggeriet planlagt i detaljer, inden nedbrydningen af det nuværende stadion så småt begynder i 2024. Byggefasen forløber over fire etaper frem mod den forventede indvielse af byens nye stadion i løbet af 2026.
Den endelige og detaljerede tidsplan bliver dog først udarbejdet på et senere tidspunkt. Den vil også vise, i hvilken periode vi skal spille vores hjemmekampe et andet sted.
Følg projektet hos Kongelunden her >>>
Fakta:
Vinderprojektet ”Skovens Arena” er tegnet af den engelske arkitekttegnestue Zaha Hadid Limited i samarbejde med Sweco Danmark A/S og Tredje Natur ApS.
Det er ambitionen at bygge og nedbryde så bæredygtigt som muligt.
Kapacitet: Op til 24.000 - heraf 2500 VIP-pladser
VIP-lounger: Samlet areal ca. 5100 m2
Udendørs fanzoneområde: 3000 m2
Fanområde under tribuner: Samlet areal ca. 4500 m2
Integreret fanshop på 350 m2 og fanbar på 300 m2
Det nye stadion kommer samlet til at koste 650 millioner kroner. Heraf er der afsat 585 millioner kroner til selve stadionbyggeriet og totalrådgivningen, mens den resterende del går til afledte omkostninger, såsom nedrivning af det eksisterende stadion.
Stadionbyggeriet finansieres af to donationer på samlet 500 millioner kroner fra Salling Fodene og Lind Invest. Derudover står AGF klar til at skyde op til 150 millioner kroner ind i projektet.
Se mere om dagens præsentation her >>>
Og her er vores nye underside om Skovens Arena.
English version:
Zaha Hadid Architects to Design New Stadium in Aarhus
World-renowned London-based design studio Zaha Hadid Architects has been chosen as the architect for a new football stadium in Demarks’ second largest city, Aarhus where it from 2026 will be the home for the Danish Superleague side; AGF Aarhus.
42 Danish and international architect teams applied for prequalification in December 2021 for the tender; ”New Stadium in Aarhus”, and six teams were chosen for the first round of the competition, with three equal winners continuing to the second round.
Wednesday, the winner of the competition could finally be announced at a press conference with the City of Aarhus as developer and host, as well as the two sponsors behind the majority of the financing, Lind Invest and Salling Fondene, and the local Superliga club AGF Football present.
"The arena of the Forest" is the title of the beautiful stadium project designed by Team Zaha Hadid London, where the inspiration for the striking columns and wood as a material has indeed been the large, old tree trunks in the forests that surround the city's stadium located in the Kongelunden area.
Reputable stadium references
With references such as the World Cup-current Al Janoub Stadium from 2019 and the sustainable Forest Green Rovers Eco Park Stadium, currently under construction in England, Zaha Hadid Architects has strong references from international stadiums.
The spectators and fans are therefore in for a fantastic experience inside the new stadium, which will be a one-tier bowl, where an intense football experience is the focus.
In the evaluation report, Zaha Hadids’ winning project is praised for having understood and interpreted the very special location in the old forests of Marselisborg and next to the iconic and historic buildings.
“The strong manifestation of the winning project is inviting and reaches out to the surroundings and connects very well with the context. The proposal is at the same time so distinctive and iconic that it will be remembered as a special stadium for Aarhus.
The winning proposal for a new stadium will now be qualified during the first half of 2023 in collaboration between the City of Aarhus, the winning team and AGF. Parallel to that process, the contractor who will be responsible for the construction of the new stadium will be found. In the second half of 2023, the construction will be planned in detail, before the demolition of the current stadium gradually begins in 2024. The construction phase will proceed over four stages towards the expected inauguration of a new stadium during 2026.
The winning team consist of Zaha Hadid Architects, Sweco Danmark og Tredje Natur.