
OPLEV BYENS POKAL PÅ AROS
02.06.2026 11:17
Hele Aarhus har taget del i AGF’s mesterskabet. Lørdag kan alle komme tæt på mesterskabstrofæet på Kunstmuseet, ARoS.
AGF’s DM-Pokalen har i de sidste par uger været på turné til samarbejdsklubber til AGF og hos vores største partnere. Nu får alle århusianere mulighed for at komme tæt på trofæet, når det besøger Kunstmuseet ARoS på lørdag den 6. juni fra kl. 9
.
- Det danske mesterskab er ikke kun AGF’s - det er også byens og nu er det også en del af vores fælles historie. Derfor skal alle have mulighed for at opleve trofæet på nærmeste hold og vi håber at se mange fans, som på lørdag får mulighed for at komme tæt på trofæet og få et minde om den fantastiske sæson, siger Rasmus Nørgaard, kommerciel direktør i AGF.
Lørdag den 6. juni lander trofæet på ARoS, hvor pokalen mellem kl. 9 og 14 bliver udstillet i museets ankomstområde. Her kan alle komme tæt på, få taget et billede og dermed på allernærmeste hold opleve byens pokal og historiens vingesus.
Der er gratis adgang til at opleve trofæet og alle er velkomne i foyeren på ARoS fra nu på lørdag den 6. juni mellem kl. 9 og 14. AGF’s maskot Aros kigger naturligvis også forbi.

Efter den 6. juni rykker pokalen så ind i galleriet på museet for at blive udstillet blandt værkerne på ARoS’ kunstsamling frem til sæsonstarten sidst i juli måned.
- Vi glæder vi os til at kunne give pokalen en værdig plads blandt nogle af vores allervigtigste kunstværker. AGF’s mesterskab kan på mange måder betragtes som et stykke kunst i sig selv; formet af kreativitet, passion, præcision og evnen til at samle mennesker følelsesmæssigt. De følelser fortjener at leve videre hen over sommeren, siger Rebecca Matthews, der er museumsdirektør på ARoS.
Man kan opleve pokalen på ARoS fra kl. 9 på lørdag, hvor der indgang til trofæet fra museets normale indgange - både fra Musikhuset og Vester Allé. Man finder pokalen lige ved indgangsområdet til udstillingsområdet på ARoS.
Om herre DM-pokalen
Klubberne blev taget med på råd, da DBU i 1999 skulle have fremstillet en ny mesterskabs-pokal. Klubbernes ønske var en stor pokal med såkaldt øregreb.
Kunstneren bag pokalen er Flemming Eskildsen fra Georg Jensen Sølvsmedie.
Pokalen måler 42 cm i højden og har en diameter på 37 cm. Den er lavet i 925 sterlingsølv med bogstaverne DBU i 18 karat guld og har en vægt på 5,475 kg. Hertil kommer foden, der er lavet i fransk nøddetræ og måler 18 cm i højden.
Pokalen er en vandrepokal, der modsat de tidligere. ikke kan vindes til ejendom. Mesterklubberne modtager en miniudgave af pokalen til ejendom.




