AGF'ERE I LANDSHOLDSAKTION: PLAY-OFF OG CLEAN SHEET

27.03.2024 04:59

Flere AGF'ere har været i aktion i denne landsholds-periode. Få overblikket her.

I den forgangne landsholdspause har flere AGF’ere været i aktion for deres land.



Mikael Anderson var med det islandske landshold i to spændende EM-playoff kampe. I torsdags kom Anderson ind i sidste del af en dramatisk playoff-semifinale som Island vandt over Israel med 4-1.

Det betød, at Island tirsdag aften skulle møde Ukraine i en playoff-finale om en plads ved sommerens slutrunde. Desværre for Anderson - der kom på banen i slutningen af kampen - og hans islandske holdkammerater tabte Island med 1-2 til Ukraine og kommer derfor ikke med til EM. 

For Nordirland var Bailey Peacock-Farrell indkaldt, men stod dog ikke i Nordirlands testkamp fredag mod Rumænien. Det gjorde han til gengæld tirsdag aften og fik sig et clean sheet, da Nordirland slog Skotland 1-0 i en testkamp. 



Jonas Jensen-Abbew var med det danske U21-landshold, hvor også Tobias Bech i første omgang var udtaget, men måtte melde fra på grund af en mindre skade. 

Og AJ startede torsdag inde i en kamp mod Østrig, som danskerne spillede 1-1 med på udebane. Tirsdag var der så EM-kvalkamp i Danmark, hvor U21 landsholdte mødte Litauen på Vejle Stadion. Her vandt Danmark 3-0 med AJ startende på bænken.

Også Jacob Andersen har været landsholdsaktuel. Han har været med U20 landsholdet i Portugal og spille to testkampe, mens Mikkel Kristensen har været med U18. 

Young guns i aktion
Fra de yngre rækker var Luka Callø og Lukas Falk Hansen også med U18 landsholdet i Portugal, hvor det danske U18 landshold deltog i en mini-turnering og Falk bemærkede sig positivt med et sejrsmål mod Portugal. 



Viktor De Paoli og Frej Elkjær Andersen har været med det danske U17 landshold, hvor Frej startede inde i alle tre kampe, som sikrede U17-drengene en EM-deltagelse til maj. 

Mark Ian Steffensen og Adam Fuglsang kunne notere sig optrædener for U16. For det islandske U16 landshold var Tomas Oli Kristjansson og Kristian Hjaltason i Gibraltar og spille mod Gibraltar, Færøerne, Litauen.
 


Hos pigerne er det kun U17 landsholdet, der har været i aktion i denne pause. Her var AGF's Silke Lynge udtaget. Kvinderne har landskampe i starten af april.