BYENS HOLD - BYENS MUSIK: KOM VI LØBER PÅ SØNDAG
21.04.2022 12:31
Kom til gratis koncert på søndag i AL Bank Fanzonen
Søndag skal holdet ud og løbe i jagten på en sejr mod OB. Men inden skal vi høre KOM VI LØBER på scenen i AL Bank Fanzonen. Koncerten er den anden i vores nye koncertrække under navnet; Byens Hold – Byens Musik. Ved premieren hørte vi In Caravans, men på søndag er det altså KOM VI LØBER det gælder.
KOM VI LØBER er et soloprojekt fra Lone Slot Nielsen, der debuterede i 2019 med albummet ”Sct. Hans”. Siden har hun med sit liveband spillet en række koncerter og festivaler over hele landet. I 2020 udgav hun singlerne “Hendes Ansigt” og “Bruger ikke at danse”, som begge fik en flot modtagelse og meget positive anmeldelser fra bla. Henover sommeren 2020 blev “Hendes Ansigt” et regulært radiohit og endte som det mest spillede nummer på P6 Beat dette år. 2021 bød på endnu to stærke singler, “Flygtigt, forvirrende” og “Vi er sandet”, som fik massiv airplay, og KOM VI LØBER optrådte i april 21 live i DR Koncerthuset i P6 Live Beatet til masser af god omtale fra kanalens radioværter. Senest har KOM VI LØBER spillet vellykkede headliner shows på bl.a. VEGA, Kbh. og Radar, Aarhus, som afslutning på en længere efterårstour rundt i landet og i marts 22 en support tour for Katinka Band.
Nu kan du opleve KOM VI LØBER helt gratis inden søndagens hjemmekamp. KOM VI LØBER går på scenen i AL Bank Fanzonen kl. 16.45. Man behøver ikke billet til kampen for at opleve koncerten. Men skal man til fodbold bagefter, så find din billet her.
I Byens Hold - Byens Musik præsenterer AGF fire upcoming artister fra den aarhusianske musikscene. Koncertrækken kulminerer med en koncert til sommer på GrimFest, hvor et af de fire deltagende bands vil optræde - udvalgt af GrimFest selv.
Se mere om projektet her >>>