DET SKER DER PÅ SAMARBEJDSKLUBBERNES DAG

07.11.2026 13:22

En stor dag venter i fodbolden og fællesskabets tegn på Ceres Park Vejlby

I morgen - søndag den 8.11 - er der igen kamp i Ceres Park Vejlby, når vi møder AC Horsens kl. 14. Kampen markerer også vores traditionelle Samarbejdsklubbernes Dag, hvor vi hylder vores mange fantastiske samarbejdsklubber og alt det gode frivillige arbejder, der foregår ud i det østjyske fodboldlandskab. 

Se mere om AGF Klubsamarbejdet her

Samarbejdsklubbernes Dag betyder, at hele 43 klubber vil være repræsenteret til kampen fra de i alt 60 samarbejdsklubber vi har.

Deres fest starter kl. 12, hvor der er en stor Fanzone bag C-tribunen. Her vil der være mange sjove aktiviteter med Faxe Kondi, Andelskassen, Blue Water Shipping, ligesom akademi-spillere og Superligaspillere kigger forbi.

Det samme gør AGF’s to isbjørne, Aros og Sora naturligvis også. 



Se forresten Aros og Soras nye univers her >>>



Inden kampen løber hver samarbejdsklub på banen, mens vi synger Malaga sammen. Det er altid et flot syn at se de mange børn med et AGF-flag. 



Kort inden kampstart hylder vi så det store arbejde, der bliver gjort ude i samarbejdsklubberne, når vi kårer årets samarbejdsklub og årets frivillige sammen med PR electronics og Blue Water.



Læs om de nominerende til Årets Samarbejdsklub her 



Læs om de nominerede til Årets Frivillige her 

Men festlighederne er bestemt ikke slut med det, for i pausen afholder vi sæsonens største pausekonkurrence, når børn fra alle samarbejdsklubber deltager i en konkurrence med Aros og Sora.

Så en stor og festlig dag på søndag, hvor vi hylder AGF Klubsamarbejdet og skal se en spændende Superliga-kamp. 

Find billet til kampen her >>>