SEJR I UDBYTTERIG TESTKAMP

16.03.2026 13:43

Det blev mandag til en 1-0 sejr, da vi spillede testkamp mod AC Horsens. Tobias Mølgaard scorede kampens enlige mål.

Mandag havde vi inviteret AC Horsens til en træningskamp på Fredensvang oven på begge klubbers kampe i weekenden.

Det er efterhånden en tradition, at de to klubber mødes i en træningskamp. Det har vi gjort hvert år siden 2023 og altså igen her i 2026. Og som i de tre forudgående kampe blev det igen i år til en sejr til AGF.

Denne gang på et mål af Tobias Mølgaard, som var vågen i Horsens’ felt efter et indlæg, som Jonas Jensen Abbew headede på mål, men forsøget blev reddet ud til Mølgaard, der kunne score kampens enlige mål. 

Det var eller en relativ lige første halvleg med en lille dominans til AGF, som kom til flest afslutninger, mens AC Horsens ikke havde så mange afslutninger, men dog et hovedstød på stolpen efter et hjørnespark. 

Anden halvleg - der kun varede 25 minutter - blev lidt mere ensidig, hvor AGF kom til endnu større muligheder - blandt andre ved Stefen Tcamche og Tomas Kristijanson. 

Til sidst i kampen pressede Horsens mere på og kom da også til et par muligheder, der kunne ha’ udlignet kampen. Men enten manglede gæsterne præcision eller også kom AGF-forsvaret i vejen og kampen endte med en 1-0 sejr på Mølgaards mål i første halvleg.

Se højdepunkter fra kampen her >>>

AGF vs. AC Horsens / Testkamp / Fredensvang Bane 1 / 16. marts 2026
1-0 (1-0)
15’ 1-0 Tobias Mølgaard

AGF på Fredensvang:
Mads Hedenstad, Jacob Andersen, Tobias Mølgaard, Jonas Jensen Abbew (35’ William Laugesen), Mohamed Camara, Oskar Haugstrup, Frederik Emmery, Marcus Solbakken, Tomas Kristijanson, Sebastian Jørgensen og Stefen Tchamche