
FØR SØNDAG: VI ER I EN GOD SITUATION
09.05.2026 07:28
Turen går til Brøndby med ro og selvtillid i bussen.
Der venter os en spændende kamp i morgen aften, når vi i denne sæsons sidste udekamp møder Brøndby IF på Brøndby Stadion. Slutspillet er snerpet til og vi nærmer os en afgørelse i den spændende topkamp.
For holdet fylder kampen mod Brøndby IF dog mest og det er da også et stort og klassisk opgør i sig selv, der spilles søndag kl. 18 foran et fyldt udebaneafsnit på Brøndby Stadion.
- Vi er i den situation, vi gerne vil være i og det er vi glade for. Men det fylder ikke ret meget. Vi skal over og levere en god præstation og se om vi kan vinde over Brøndby. Vi tager det stille og roligt og fokusere på at levere en god præstation endnu en gang og forhåbentlig er den gode præstation nok til, at vi også kan få tre point med hjem til Aarhus, lød det fra cheftræner Jakob Poulsen til torsdagens åbne mediedag på Fredensvang.

Jakob Poulsen og holdet har i denne sæson noteret sig for en enkelt sejr over Brøndby og to uafgjorte, og går altså efter endnu en sejr på udebane, hvor vi har haft gang en god stime i denne sæson, der gerne må fortsætte søndag.
- Vi har leveret gode præstationer i den senere tid og holdt os til vores spil og udtryk gennem hele sæsonen, og det skal vi fortsætte med. Vi skal holde fokus på de præstationer, vi leverer, for de har været rigtig gode, og det er jeg sikker på, at den også bliver på søndag, hvor det handler om de tre point.
- Det er ikke så vigtigt, hvordan det går de andre hold. Det handler om os selv og det vi kan påvirke - og det er præstationerne, siger Henrik Dalsgaard, der kan huske tilbage på en 1-0 sejr i hans første kamp på Brøndby Stadion som AGF’er tilbage i sommeren 2024 - en gentagelse af det resultat, og vi står i en god situation inden næste uges allersidste kamp.
Der er kampstart i Brøndby søndag kl. 18.
Her kan man se praktiske informationer, hvis man rejser med holdet.
Husk at man efter kampen kan byde på spillerens trøjer til fordel for en god sag.



