BYENS HAVE ER KLAR: INFORMATION OM GULDFEST I FRIHEDEN

16.05.2026 15:47

Tivoli Friheden holder guldfest og storskærmsarrangment for tredje gang og lukker fodboldsæsonen af med stor fest med Den Evige Nedtur og Uso.

Der kommer til at være fest mange steder i Aarhus i morgen, når vi spiller sæsonens sidste kamp og fejrer DM-guldet.

Et af stederne har vi været før - nemlig Tivoli Friheden, hvor vi to gange har holdt storskærmsarrangementer til vores kampe i denne sæson.

I et tæt samarbejde med Friheden gør vi det igen i morgen aften og skal fejre mesterskabet sammen, når vi ser sæsonens sidste kampe sammen. 

Der er udsolgt til arrangementet og vær opmærksom på, at det kræver særlig billet. En adgang til Friheden i dagtimerne er ikke nok. 



Michael Jøden er vært igen og vi har linet et fedt program op med livemusik og stemning - både før og efter kampen.

Oplev ROYA, der storhitter lige nu med en ny AGF-sang og tryk den af til Den Evige Nedtur og deres hit; AGF’ER. Og ikke mindst skal vi tage imod spillerne, der kommer forbi med DM-pokalen på deres vej til Tangkrogen. 


Program: 
Kl. 17: Velkomst fra scenen og optakt til kampen
Kl. 17.15: ROYA 
Kl. 17:45: Malaga 
Kl. 18:00: AGF vs. Viborg FF fra Vejlby

Kl. 20:00: Pokaloverrækkelse direkte fra Vejlby 

Kl. 20.30: DJ sætter gang i guldfesten 

Kl. 21.00: Den Evige Nedtur og Uso 

Ca kl. 21.45: AGF-spillerne kommer på scenen med DM-Pokalen 

Besøg Friheden for information om de praktiske forhold i haven