
BADJI UDLEJES TIL GRÆSK KLUB
30.01.2026 13:59
Youssoph Badji udlejes til Panetolikos F.C.
AGF’s angriber, Youssoph Badji skal i foråret spille på græsk græs, efter han er blevet udlejet til den Panetolikos F.C. fra den græske Super League på en aftale frem til sommeren 2026.
- I en situation, hvor vi har flere dygtige angribere i AGF, har Badji haft for langt til spilletid for en spiller i hans alder. Derfor har han helt naturligt haft et ønske om at komme tættere på spilletid, og det får han nu mulighed for i en stærk liga som den græske.
- Så det her er en god løsning for både Badji og for AGF, og vi ønsker ham held og lykke med foråret og ser nu frem til at følge ham for Panetolikos F.C, siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen.
Youssoph Badji, der er 24 år, kom til AGF i sommeren 2024 fra belgisk fodbold. Det er siden blevet til 27 kampe og tre mål for AGF. Nu skal han altså jagte flere mål i Grækenland.




