SKUFFELSE OVENPÅ SAMLET NEDERLAG I CL

11.08.2026 16:31

Præstationen var ikke god nok til at gå videre, lød det efter tirsdagens nederlag i Baku. 

Det blev en skuffende aften, da vi tirsdag aften blev slået ud af kvalifikationen til Champions League med et samlet nederlag til 5-2 til Sabah FK.

Vi var ellers rejst til Aserbajdsjan med en 2-1 føring fra den første kamp, men på en hektisk og varm aften i Baku fik vi aldrig fundet det gode spil frem og tabte 4-0.

Så det var naturligvis en skuffet cheftræner, der efter kampen mødte medierne. 



- Det er meget skuffende - både, at vi taber kampen i dag og, at vi derfor nu er ude af Champions League. Vi spiller ikke en særlig god kamp og laver for mange fejl - især i 2. halvleg, og de straffer os for vores fejl. 

- Vi har egentlig muligheder for at score i første halvleg, men lykkes ikke med det og så er det som om, at vi får lavet for mange fejl i 2. halvleg og til tider er der næsten åbent hus. Og det for dårligt, for ved stillingen 2-0 til dem har vi jo stadig chancen for at slå tilbage. Men vi stresser lidt for meget og det var ærgerligt på en dag som i dag. 

- Men det er heldigvis atypisk for os at tabe på den her måde og vi skal nok rejse os igen. Nu har vi en kamp allerede fredag, hvor vi skal revanchere os og gøre os klar til, 
lød det fra cheftræner Jakob Poulsen.

Anfører Kristian Arnstad var naturligvis også meget ærgerlig efter kampen.


- Vi lignede ikke os selv i aften og laver alt for mange fejl og boldtab. Det bliver for hektisk og vi mangler ro, og det er ikke godt nok. Vi kan gøre det meget bedre end i aften og skal hjem og se kritisk på præstationen. Det er meget skuffende at vi nu er ude af Champions League, men vi var ikke gode nok i dag, lød det fra Arnstad. 


Med nederlaget skal vi nu spille playoff til Europa League - sandsynligvis mod Benfica fra Portual. Det afgøres torsdag i denne uge, hvorefter vi næste torsdag - den 20. august - spiller første kamp i det playoff på udebane. 

Næste kamp for AGF’erne er dog i 3F Superligaen mod Viborg FF nu på fredag, hvor der er udsolgt i udebaneafsnittet på Energi Viborg Arena med kampstart kl. 19.