
INGEN GEVINST AF STÆRK INDSATS I VIBORG
14.08.2026 17:38
En levende og intens duel i Viborg endte fredag aften med sæsonens første nederlag i 3F Superligaen, da hjemmeholdet vandt 2-1.
På en varm august aften stod den fredag på 3F Superliga-bold i Viborg i sæsonens første møde med Viborg FF.
Kampen var en mulighed for at rejse os efter tirsdagens exit i Champions League og det var da også gæsterne fra Aarhus, der kom til den første mulighed allerede to minutter, da Frederik Emmery fikst fandt Mikael Anderson, men hans afslutning blev i sidste øjeblik tacklet af en viborgenser og gik i sidenettet.
Men det var et signal til en positiv start på kampen fra udeholdet, som dog blev brat afbrudt, da en viborgenser kom helt fri igennem på en omstilling og kun heroisk forsvarsspil holdt bolden uden af Jesper Hansens mål.
Vi formåede dog at holde fat i bolden i kampens indledning og fortsætte det positive spil, hvor blandt andre Frederik Emmery var levende på sin kant og også kom til afslutninger, der holdte Viborg FF på tæerne.
Også Sebastian Jørgensen, der jo scorede i den seneste kamp mod Viborg, forsøgte sig fra kanten af feltet og kun en stor redning af Kasper Kiilerich i VFF-målet afholdte os fra at krydre en god start på kampen med en scoring.
Men fodbold kan være ondt og uretfærdigt, og efter et hjørnespark til Viborg FF fik vi ikke sendt bolden ordentlig væk og Mads Søndergaard kunne gøre det onde og heade bolden i mål fra tæt hold for hjemmeholdet - en ærgerlig udvikling efter vi ellers var startede stærkt.

Så det var bare op på hesten igen og forsøge at svare igen, og fik skabt flere gode situationer og havde i perioder også hjemmeholdet ude i tovene. Men Viborg FF stod i mod og når ikke deres forsvar kom i vejen tog deres keeper fra.
I vores ende var hjemmeholdet igen farlige efter en halv times tid - igen på hovedstød, og Jesper Hansen måtte hive en stor redning op.
I dagens startopstilling var der et glædeligt gensyn med Tobias Mølgaard og Markus Solbakken, der startede inde for første gang i denne sæson.
Efter en halv times spil behandlede han bolden med ynde og stor teknik i Viborgs felt og fandt Frederik Emmery, der med indersiden flot følte bolden i mål med en udligning, man ikke behøver bære en AGF-trøje for, at synes var fortjent efter spil og chancer.
Det sidste af første halvleg forløb uden de store problemer for AGF’erne. Og det blev også til et par gode afslutninger. Begge fra Sebastian Jørgensen, der først tog bolden fint til sig i Viborg-feltet og fik afsluttet, men måtte se den gode aktion blokeret.
Kort efter forsøgte han sig så fra kanten af feltet, men igen kom Viborgs keeper ned med en kompetent redning. Og dermed sluttede de første 45 minutter lige.

2. halvleg
Et udsolgt udebaneafsnit, der igen var helt forrygende i sin opbakning, kunne se deres helte komme godt fra start i 2. halvleg. Både Tobias Mølgaard og Sebastian Jørgensen forsøgte sig fra distancen, men uden held i en livlig indledning på halvlegen, hvor også Viborg FF blev farlige.
Små ti minutter inde måtte Jesper Hansen igen tage fra i vores mål, da en grøn stod fri til en stor chance tæt under mål.
Situationen signalerede mere Viborg-spil og boldbesiddelse til hjemmeholdet. De var dog stadig oppe mod knaldhårdt arbejde fra den århusianske midtbane, der kom i vejen for meget i dag.
I de fire kampe AGF spillede mod Viborg FF i seneste sæson blev der tilsammen blevet scoret over tyve mål. Og igen i aften måtte målnettet gøre sit flere gange.
Desværre blev det næste mål i kampen scoret af hjemmeholdet, da et indlæg igen fandt Mads Søndergaard som headede bolden helt oppe i krydset - helt uden chance for Hansen i vores mål. Og så var hjemmeholdet foran igen.
Kort efter var vi lige ved igen at få svaret igen, da vi på to efterfølgende hjørnespark blev rigtig farlige, men Viborg FF klarede skærene i en kamp, der levede og var fuld af intensitet.

Begge hold trodsede sommervarmen og spillede med fart og tempo. Og vi kom tilbage i en god periode, hvor vi fik skubbet værterne længere tilbage i jagten på en ny udligning.
Men Viborg-forsvaret stod kompakt og fik blokeret vores afslutninger eller tacklet i sidste øjeblik, og efterhånden som 2. halvleg skred frem fik de kittet den grønne mur endnu mere, for det skortede ikke på århusianske forsøg på at få spillet sig igennem til de store chancer.
Som for eksempel, da indskiftet James Bogere fik overløbet Viborgs forsvar og afsluttede hårdt og præcist. Desværre ramte hans afslutning overliggeren og det var få centimeter, der gjorde, at Viborg stadig var foran i en god periode for udeholdet.
Som kampen nærmede sig sin afslutning forsøgte vi at presse yderligere på. Der kom et par friske kræfter på banen og Viborg trak endnu mere tilbage og efterlod ikke meget rum for os at spille i.
En offensiv indskiftning fra os satte endnu mere skub i jagten op udligningen og da uret var passeret 90 minutter kom James Bogere igennem, men Viborgs keeper kom hurtigt ud og fik reddet på en ellers stor chance.
Så det lykkes aldrig at komme tilbage fra Viborgs andet mål og vi må erkende sæsonens første nederlag i 3F Superligaen - og det kunne vi godt tillade os at være ærgerlige over efter en på mange måder rigtig flot kamp af AGF’erne.
Næste kamp er på torsdag, hvor vi spiller playoff på udebane mod S.L. Benfica i Portugal. Rejser man med, så find din plads på stadion lige her >>>
Viborg FF vs. AGF / 3F Superliga, runde 4, Energi Viborg Arena, 14.8 2026
2-1 (1-1)
11’ 1-0: Mads Søndergaard
31’1-1: Frederik Emmery
60’ 2-1: Mads Søndergaard
Advarsler
VFF:
AGF: Magnus Knudsen
Tilskuere: 8.192
AGF i Viborg:
Jesper Hansen, Tobias Mølgaard (62’ Eric Kahl), Jacob Andersen (85’ Thomas Kristjansson), Mohammed Camara, Frederik Emmery, Gift Links, Markus Solbakken (62’ Magnus Knudsen), Kristian Arnstad, Mikael Anderson, (71’ Tobias Bech), Sebastian Jørgensen, Janni Serra, (71’ James Bogere)




