VÆRD AT VIDE FØR SØNDAG I VEJLBY

26.04.2025 07:06

Søndag kl. 16 gælder det Aarhus mod København på banen i Vejlby. Her er nyttig praktisk information inden kampen.

Søndag eftermiddag er det igen tid til at samles i Ceres Park Vejlby til Superliga-fodbold. Det er FC København som kommer på besøg til en kamp mellem landets to største byer. 

Vi forventer udsolgt til kampen. Så med udsigterne til mange til fodbold i Vejlby opfordrer vi til, at man kommer i god tid. 

Vi åbner portene kl. 14.30 inden kampen starter kl. 16. Men fra kl. 14 er vi klar med åbne boder og musik i fanområdet bag C-tribunen. 

Indgang og transport 
Det er en god ide at orientere sig på forhånd i forhold til beliggenhed, transport og indgange - især, hvis det er første gang man skal til fodbold i Vejlby.

Man kan se på sin billet, hvilken indgang man skal bruge og dermed også fra hvilken vej det er godt at komme. 

Kom gerne den vej, som er bedst i forhold til den indgang, du skal bruge. 

Vi sender praktisk information direkte ud til alle billetkøbere og abonnenter inden kampen, og vi anbefaler, at man læser denne information, inden man tager afsted.



Se en oversigt over sektionerne på Ceres Park Vejlby >>>



Der er gode transportmuligheder til Ceres Park Vejlby, hvor man kan komme til via flere forskellige busruter med Midttrafik og Letbanen.

Se de mange muligheder for offentlig transport her. 



Bemærk, at der også er mulighed for at tage en AGF-shuttlebus. Den kører fra krydset ved Randersvej/Vejlby Centervej, hvis man for eksempel kommer med Letbanen fra Midtbyen og ikke vil gå det sidste stykke. Eller ønsker at parkere sin bil et stykke væk.



Kommer du i egen bil, har vi lavet en oversigt over parkerings-mulighederne her >>> 


Vi vil kraftigt appellere til, hvis man kommer i bil, at man så benytter de parkerings-pladser, vi anviser, og undlader at parkere på steder, der er til gene for områdets beboere. 





Se også vores serviceside for informationer om cykelparkering >>>


Gør din billet klar

Hvis man ikke allerede har hentet den, er det en god ide at hente AGF-appen, hvor man kan opbevare og vise sin billet, samt få nyttige informationer om kampen, ligesom appen naturligvis er fyldt med en masse godt indhold om AGF.

Det er også i appen, at man på AGF Play+ kan se Uwe Rösler kl. 15 fortælle om dagens start 11’er, ligesom du kan stemme på POWER Man of the Match. 



Så sørg gerne for, at du har appen eller på anden måde har hentet din billet på forhånd, så du ikke risikerer, at den ikke kan downloades i billetkøen.

Gør billetten klar på forhånd - helst i din telefon, men den kan også printes - så går indgangen nemmere for alle. 


AGF-appen er gratis og kan downloades, hvor man normalt henter sine apps. Se mere her >>>



Boder

Der findes flere boder på Ceres Park Vejlby som har det velkendte AGF-udvalg. Vi opfordrer til tålmodighed, hvis der skulle opstå køer. Man kan hjælpe sig selv ved at hente en voucher til en stadionplatte, når man køber billet - det gør processen lidt hurtigere. 



AGF Fanshoppen er også til stede på Ceres Park Vejlby. Der findes boder bag C-tribunen, en på Hvidkildevej og en bag familietribunen på den ene ende-tribune. 

Det sker

Lige inden kampstart mindes vi tidligere formand for AGF, Flemming Christensen, der døde i denne uge. 

Og så er der også blomster til Frederik Brandhof som i seneste runde passerede 100 kampe for AGF. 

Vore Side om Side Partner på søndag er vores venner fra Plant et Træ.
Vi er nu tæt på 4.000 plantet træer i den Hviie Skov som er samlet ind af AGF-fans. Husk du kan støtte med et træ, når du kommer billet til kampene. 

Se mere om vores samarbejde med Plant et Træ her >>>

Kampsponsor på søndag er Andelskassen. 

Husk, at vi synger Malaga kl. 15.50.

Dagens indløbsbørn kommer fra vores samarbejdsklubber; HEI og Lystrup IF.


Det bedste råd inden kampen er, at man orienterer sig godt på forhånd om, hvor man skal hen og hvordan man vil komme til stadion. Og at man så gerne kommer i god tid inden kampstart kl. 16. 



Sørg også for, at din billet er klar og hentet. Mangler man kan billet, kan de fortsat købes lige her. 



Brug affaldsspandene på vej til og fra kampen og pas på dig selv, omgivelserne og hinanden.



Besøg vores fyldige FAQ lige her >>>. Og se vores introduktionsvideo til Vejlby herunder. 

På gensyn på søndag i Ceres Park Vejlby til en ny dejlig dag med fællesskab og fodbold.