VELKOMMEN TIL BADJI 

02.09.2024 06:00

Youssouph Badji er ny angriber i AGF.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til en ny spiller på Fredensvang, hvor Youssouph Badji snart har første arbejdsdag. 



Youssouph Badji er en 22-årig angriber som skifter til AGF fra Royal Charleroi SC, der spiller i den bedste belgiske liga; Jupiler Pro League.

Her har den nye AGF’er spillet fem kampe i den nye sæson inden han altså nu skifter til AGF på en fem-årig aftale. 

- Badji er en spiller med god erfaring fra stærke ligaer, men som stadig er ung med et stort potentiale, der kan blive spændende for os i AGF i 3F Superligaen. Han er en hårdt arbejdende spiller som supplerer vores gruppe af angribere med fart og en god fysik. 



- Han har været på vores radar i et stykke tid og vi er glade for, at det er lykkes at få Badji til AGF, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

Youssouph Badji stammer fra Senegal og har en enkelt A-landskamp på sit cv for sit land, samt 11 U20 landskampe. Som ung spiller kom han i 2020 til Club Brugge i Belgien.

I 2022 blev han udlejet til Royal Charleroi SC efter et ophold i den franske klub; Stade Brest. I sommeren 2023 skiftede han så permanent til Royal Charleroi SC, hvorfra turen altså nu går til Aarhus. 



Trods sin relative unge alder er Youssouph Badji noteret for godt 100 seniorkampe. Flest i Belgien, hvor det i alt er blevet til 13 mål for den 1.92 cm. høje offensive spiller. For Club Brugge er Badji noteret for syv mål i 33 kampe.



Youssouph har også optrådt for Club Brugge i både Champions League og Europa League. Han var dog skiftet til Royal Charleroi SC, da vi mødte belgierne i sidste års UEFA Conference League.



Nu kan Youssouph Badji så kalde sig AGF’er. Vores nye mand tiltræder på Fredensvang i de nærmeste dage i landsholdspausen. 

Se det første interview med Youssouph Badji på AGF Play+