MØD AGF’S BESTYRELSESFORMAND: INDSPARK FRA ØVERSTE HYLDE 

21.09.2024 16:01

Torsdag den 26. september kan man komme tæt på beslutningerne i AGF’s øverste ledelse, når bestyrelsesformand for AGF A/S, Lars Fournais stiller op til en samtale under overskriften; ”Fodboldens inderste væsen - et indspark fra øverste hylde"

Det sker hos FOF Aarhus i Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3 i Aarhus, hvor Lars Fournais bliver interviewet på scenen af kommunikationschef i AGF, Christian Thye-Petersen. 

I samtalen fortæller Lars Fournais om, hvad der driver ham som bestyrelsesformand, hvordan AGF har udviklet sig under hans formandskab og om fremtiden for vores klub. 

Arrangementet finder sted torsdag 26.9 kl. 19 og man kan købe billet lige her. For hver solgt billet donerer FOF 50 kr. til AGF’s ungdomsafdeling. 

Så ikke bare får man en spændende aften med indsigt i AGF. Man støtter også ungdomsarbejdet i AGF. På gensyn torsdag kl. 19.