AGF-ELEFANT INDBRAGTE 100.000 TIL PSYKIATRIFONDEN  

12.09.2024 07:26

Stort sommerarrangement sluttede med auktion til fordel for Psykiatrifonden, hvor AGF’s elefant bidrog med 100.000 kr. 

AGF har i sommeren deltaget i et stort event i Aarhus, som Psykiatrifonden og Wild in Art stod bag i partnerskab med Aarhus Kommune. Under overskriften ”Find elefanten - oplev Aarhus” blev en flok farverige elefanter placeres rundt i byen. 

Elefanterne er kunstværker skabt af lokale eller nationale kunstnere, og bag vores unikke elefant, der er døbt ”Tennesse Moon”, stod af Aarhus-kunstneren Mormor, som også stod bag AGF's karakteristiske udebanetrøje fra sidste sæson. 

Efter elefanten har stået sommeren over på John Stampes Plads, er projektet slut og derfor holdt Psykiatrifonden i denne uge en auktion over alle de deltagende elefanter til fordel for fondens arbejde.

- Hvis vi vil skabe en verden, hvor psykisk sygdom ikke ødelægger liv, så koster det penge, som direktør for Psykiatrifonden, Marianne Skjold sagde ved arrangementet i Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. 

1.7 mio. til Psykiatrifonden
Efter AGF-legenden, Flemming Povlsen - der var vært ved arrangementet - havde budt velkommen, gik auktionen i gang under ledelse af auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussens Auktionen.

Og under en time efter auktionsstart gik AGF’s og Mormors elefant for intet mindre end 100.000 kr., hvilket sammen med to andre elefanter, var den højeste pris på aften. Kun  den danske grafittikunstner SWETs ’Unforgettable Green’, Hans Krulls værk 'Elefanten, der drømte den var en sommerfugl' gik også for 10.0000. 

Men der var også mange flotte priser på de mange andre elefanter og til sidst nåede auktionen et samlet resultat på over 1.7 mio. 

- Det kommer så mange børn, unge og voksne med psykisk sygdom tæt inde på livet til gode. Vi vil gerne sige tusind, tusind tak for den flotte auktion. Pengene kommer til at gavne så mange børn, unge og voksne med psykisk sygdom tæt inde på livet, sagde direktør for Psykiatrifonden, Marianne Skjold, fra scenen i Hermans. 

Se mere om AGF's samarbejde med Psykiatrifonden.