AKS SØGER TRÆNERE SOM VIL UDVIKLE PIGEFODBOLDEN
21.10.2024 08:16
Er du den nye pigetræner i AGF Klubsamarbejdet.
AGF Klubsamarbejdet søger lige nu trænere og assistenttrænere til vores AKS Pigetalenthold - U11, U12, U13 og U14.
Det er hold, som består af de bedste spillere fra vores 59 samarbejdsklubber i AGF Klubsamarbejdet.
Holdene træner hver fredag, ca. 17.30 - 19.00 - fordelt på forskellige lokationer i Aarhus/Østjylland.
Træningerne er planlagt af den sportslige ansvarlige omkring talentholdene i samråd med træneren, og det er trænernes ansvar at afvikle træningerne med baggrund i dette.
Vi håber, at høre fra trænere som har passion for og erfaring med, at træne spillere i alderen 10 - 13 år og som ønsker at gøre en forskel for unge spillere med stor glæde og talent for fodboldspillet.
Trænergerningen er som udgangspunkt på frivillig basis, men vi tilbyder en attraktiv pakke med goder og ydelser, samt uddannelse.
Kom og bliv en del af en spændende organisation, som går forrest i udviklingen af pige- og kvindefodbolden i Østjylland.
Kontakt Pigekoordinator i AGF Klubsamarbejdet, Andreas Aschenberg Frandsen på telefon 50 81 75 44 / [email protected] for at være med eller bare høre mere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om AGF Klubsamarbejdet her >>>