STØT SOCIALT UDSATTE I AARHUS

15.05.2024 07:00

Deltag i AGF og OMBOLDs Sponsorcup den 14. juni, og få en fantastisk medarbejderdag.

Som virksomhed kan I nu tilmelde jer vores Sponsorcup, der afholdes i samarbejde med OMBOLD den 14. juni 2024 - en festlig fodboldturnering med et godt formål!

Når I spiller med i vores Sponsorcup, er I med til at sikre, at OMBOLD kan afvikle og udvikle forandringsskabende fodboldfællesskaber for udsatte mennesker i Aarhus. Fællesskabet omkring fodboldturneringer og -stævner, kan give hjemløse, misbrugere og psykisk sårbare et formål med livet, og det kan være med til at reducere misbrug og skyde ensomhed og social isolation til hjørne.

Et hold kan bestå af både mænd og kvinder, med op til 12 deltagere pr. hold. Der må max. være fire spillere på banen af gangen. Én målmand og tre markspillere.

Der er et begrænset antal pladser i Sponsorcuppen, så tøv ikke med at tilmelde et hold, inden det er for sent.

 

Tid: 14. juni 2024 kl. 14.00 - 18.00 

Sted: Parkeringspladsen (P2) ved Ceres Park 

Pris: 10.000 inkl. moms pr. hold (beløbet går ubeskåret til OMBOLD)

Tilmeldingsfrist: fredag d. 31. maj 2024

 

 

VI GARANTERER

  • En fantastisk medarbejderdag
  • Sjove fodboldbrag mod andre virksomheder og AGF's legendehold
  • En skarp bandereklame med jeres logo, som vil pryde OMBOLDs baner til stævner i hele landet det næste år
  • Forplejning under turneringen 

 

VÆRD AT VIDE OM SPONSORCUPPEN: 

  • En OMBOLD-kamp varer ca. 7 minutter 
  • Banen måler 16 x 22 meter og har bander hele vejen rundt
  • OMBOLD-banerne er designet til at give unikke fodboldoplevelser i det urbane miljø
  • Alle kan være med

 

PROGRAM: 

  • Kl. 14:00: Åbning af Sponsorcup + regelgennemgang
  • Kl. 14:15: Indledende puljekampe starter
  • Kl. 15:00: Frokost/snacks
  • Kl. ca. 17:30: Finaler
  • Kl. 18:00: Tak for i dag

 

Ønsker I at deltage, men kan I ikke finde nok medarbejdere til at stille et hold, så tøv ikke med at kontakte os - vi kan sagtens hjælpe jer. 

Ønsker I at støtte sociale udsatte i Aarhus med et mindre beløb, kan I overføre et valgfrit beløb til MobilePay: 690488.

 

HVAD ER OMBOLD? 

OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for mennesker, der kæmper med misbrug, hjemløshed, psykisk sårbarhed eller på anden måde ikke passer ind i det traditionelle foreningsliv.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træninger, AsfaltLigaer, stævner/mesterskaber og sociale arrangementer.

OMBOLD’s aktiviteter danner grobund for positiv udvikling i forhold til både fysisk og mental sundhed, og hos OMBOLD er der ingen, der bliver set ned på - alle bliver tværtimod set som engagerede fodboldboldspillere eller frivillige, der er en del af et landsdækkende fodboldfællesskab, hvor man bidrager med det, man kan.