KAMPTRØJER PÅ AUKTION TIL FORDEL FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE

24.10.2026 07:25

Efter søndagens kamp kan man få et særligt minde fra Legendernes Dag og samtidig støtte et godt formål

Til Legendernes Dag på søndag spiller holdet traditionen tro i en særlig legende-trøje, som hylder Årets Legende 2026; Bent Wachmann. 

Legende-trøjen sættes til salg fra AGF Fanshoppen på kampdagen. Men hvis man vil have en helt særlig trøje og et unikt minde fra Legendernes Dag 2026 bliver der efter kampen mulighed for det - og samtidig støtte et godt formål. 

Efter ønske fra Årets Legende udloddes søndagens kamptrøjer nemlig på auktion efter kampen til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Derfor vil man fra næste uge kunne byde på de såkaldte "matchworn" trøjer på en online auktion, hvor alle indtægter går til Kræftens Bekæmpelse. 

Alle indtægter fra auktionen går til Kræftens Bekæmpelse og deres arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til kræftramte og deres pårørende.

Kamptrøjen er dette års legende-trøje med spillernes eget navn og nummer på ryggen. 

Så hold øje med AGF.dk og vores sociale medier, hvor vi efter kampen fortæller mere om auktionen, og hvordan man kan byde på de særlige kamp-trøjer.

Det almindelige salg af dette års Legende-trøje starter på kampdagen - søndag den 25. oktober.