UPDATE FRA SUNDHEDSSEKTOREN
18.06.2024 08:38
Det lysner kraftigt på skadesfronten i 3F Superliga-truppen, hvor sommerpausen har gjort godt. Få en aktuel status her.
Foråret for 3F Superligaen var præget af en del skader, men med en god sommerpause lysner arbejdsbyrden nu for sundheds-staben på Fredensvang.
Det fortæller AGF’s nye Head of Performance, Phil Mansfield efter truppen i søndags mødte ind til forberedelserne til den nye sæson.
- Sommerferien har været god for os og hjulpet på meget. På nær de langtidsskadet spillere, er alle på banen og det er fedt og godt at se, siger Phil Mansfield
Status
Status på skades-situationen her inden forberedelserne til den kommende sæson for alvor går i gang er, at det blot er nogen få AGF’ere, der stadig ikke er tilbage. Men flere af dem som var skadet i foråret, er kommet tilbage eller er godt på vej.
Tobias Mølgaard er en af dem, som fortsat er ude med en skade, der har vist sig vanskeligere end først antaget at blive kvit.
- Tobias løber, arbejder hårdt og er ved godt humør. Hans skade var mere kompleks end først antaget og det har taget lang tid. Men vi har styr på skaden og forløbet, og han er i gang med sin genoptræning og vi håber snart at se ham tilbage, fortæller Phil Mansfield.
Også Janni Serra var ukampdygtig i forårets sidste kampe og der går nogen uger før han er tilbage på 100 procent.
- Janni er meget dedikeret og har trænet igennem i løbet af ferien. Han er klar, men må ikke ha’ decideret fysisk kontakt i spillet endnu. Men han må træne og komme i form, og om tre til fire uger regner vi med, at han er fuldt tilbage, siger Phil Mansfield, som kan se AJ være tilbage på træningsbanen efter han også var ude i sidste del af forårets kampe.
- AJ ser godt ud, er skarp og i form. Han har passet sin ferietræning rigtig godt, og han er tilbage på træningsbanen, tilføjer Phil Mansfield.
Til gengæld har det lidt længere udsigter for Tobias Anker og Mikkel Duelund før de to spillere er tilbage
.
- Anker har lidt længere udsigter. Han er på banen for at løbe, men han
døjer stadig med sin rygskade som kræver tid og vi regner ikke med at se ham i nogen af testkampene her i preseason.
- Det gælder også for Mikkel Duelund, som arbejder hårdt i styrkerummet, hvor han er et bæst på kondicyklen. Men han har en alvorlig skade og vi kan ikke sige noget præcist om, hvornår han er tilbage, men han følger planen, siger Phil Mansfield.
Det har også lidt længere udsigter for et comeback for Kevin Yakob, som har været ude hele sidste sæson efter en korsbåndskade han fik for næsten et år siden i en landskamp. Yakob træner dog nu også udendørs med løb og genoptræningen er på vej ind i den sidste fase.
- Kevin er et stykke fra at være tilbage. Han arbejder hårdt og det er imponerende at se hans arbejdsetik- og moral. Men med de to operationer han har været igennem, går det noget tid før vi ser ham på træningsbanen igen, siger Phil Mansfield.
Se et interview med Phil Mansfield på AGF Play, hvor han uddyber skadessituationen i 3F Superliga-truppen.
I morgen onsdag kan du på AGF Play+ høre et spændende interview, hvor Phil fortæller om sin nye rolle som Head of Performance i AGF.
Mangler du stadig AGF Play+ så se her, hvordan du får det