SOLRIGT SOMMERBESØG I SKØDSTRUP

Foto: Matti Kronborg — 26.06.2024 16:12

Tak til Skødstrup SF som onsdag lagde klub til et dejligt sommerbesøg med indbygget showkamp.

Onsdag sidst på eftermiddagen og den tidlige aften var der dømt fællesskab og fodbold, da 3F Superliga-truppen besøgte vores samarbejdsklub, Skødstrup SF Fodbold. 

På plakaten var der en showkamp mod det lokale serie 2 hold. Men først var det tid til at mødes med alle AGF-spillerne som stillede op til autografer og selfies for, hvad der virkede som de fleste Skødstrups børn og andre glade fans. En fantastisk mulighed for spillerne til at komme tæt på fansene og omvendt for fansene til at mødes deres favoritspiller. 

Luka Callø, som stammer fra netop Skødstrup, var den måske mest populære blandt autografjægerne. Men der var nu efterspørgsel på en hilsen fra samtlige AGF’ere, hvor nogen nok rendte ind i en skrivekrampe.

 

Derefter var det tid til en showkamp foran et talstærkt publikum. 2 x 30 minutter var det aftalt at spille på den fine bane på ed Park. 

Det lokale serie 2 hold havde forinden håbet på kunne holde gæsterne fra stangen i så lang tid som muligt, men det håb holdt kun kort inde i kampen, hvor Frej Elkjær og Tobias Bach efter få minutter bragte os foran 2-0. Og sådan gik det ellers støt første halvleg igennem, som sluttede 7-0. 

I anden omgang kom værterne lidt bedre med og AGF’erne slap bremsen lidt og ”nøjes” med to mål. Derfor endte showkampen 9-0. 



Bagefter var der fællesspisning for begge trupper og ledere, og os fra AGF kunne takke værterne fra Skødstrup for en hyggelig dag og et meget vellykket arrangement. 

I morgen torsdag kan du på AGF Play+ se en særlig UPDATE fra besøget i Skødstrup, ligesom der er en INDERSIDEN på vej, hvor vi bringer dig helt tæt på dagen hos vores samarbejdsklub. 

Målscorer i showkampen Skødstrup SF vs. AGF: (2x30)


1-0: Frej Elkjær

2-0: Tobias Bach 
3-0: Jacob Andersen

4-0: Sigurd Haugen
5-0: Frej Elkjær 

6-0: Frej Elkjær 

7-0: Frederik Emmery 
8-0: Lukas Falk 

9-0: Sigurd Haugen 

AGF 
1. halvleg: 

Jesper Hansen, Michael Akoto, Mikkel Kristensen, Jacob Andersen, Luka Callø, Oscar Haugstrup, Tobias Bach, Emmery Andersen, Peter Bjur, Frej Elkær, Sigurd Haugen. 



2. halvleg:

Jonathan Hutters, Luka Callø, Mikkel Kristensen (45’ AJ), Aksel Halsgaard, Lukas Falk, Jacob Andersen, Noah Strandby, Frej Elkjær (45’ Mads Emil Madsen), Frederik Emmery (45’ Mark Ian Steffensen), Oscar Haugstrup, Sigurd Haugen (45’ Tobias Bech)