HÆDER TIL UNGE TALENTER I AGF
26.06.2024 09:11
AGF U18DM-holdet for 22/23 vinder prestigefyldt ESAA Award
Tirsdag aften var der folkefest på Havnepladsen, en del af EM-området, i Aarhus, hvor festlighederne blev åbnet med årets uddeling af Aarhus Kommunes Hæderspris. I denne forbindelse modtog AGF’s U18DM-hold for sæsonen 22/23 stolt den prestigefyldte ESAA Award 2023. Prisen, som uddeles til en ung udøver eller et ungdomshold tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus, anerkender kombinationen af idræt og uddannelse samt ekstraordinære præstationer på internationalt niveau.
AGF's U18DM-hold 22/23 anerkendes gennem holdets enestående sportslige bedrifter, herunder The Double med et dansk mesterskab og dansk pokaltitel, samt titlen som Nordiske Mester og ikke mindst deres dedikation til sport og uddannelse på højt niveau. Med prisen følger 10.000 til AGF Kvindefodbold.
Prisen blev overrakt på Havnepladsen i Aarhus, en del af EM-området, under årets uddeling af Aarhus Kommunes Hæderspris. Ceremonien, der fandt sted den 25. juni fra kl. 17 til 18, blev ledet af den tidligere OL-sølvvinder Sara Slott, og indeholdt også en afsløring af en ny international event i Aarhus af Karin Salling.
Tillykke til alle spillere og trænerteamet for denne velfortjente anerkendelse!