AGF Q KEEPERS: MÅLMANDSTRÆNING FOR UNGE PIGESPILLERE

17.02.2026 06:50

AGF Q Keepers er et træningsforløb for de spillere, der har motivation på at blive målvogter. Nu udbydes et nyt forløb i 2026.

I 2026 fortsætter AGF Kvindefodbold konceptet AGF Q Keepers, der ønsker at styrke talentudviklingen blandt unge pigespillere med fokus på målvogter-gerningen.

AGF Q Keepers er et tilbud, der sigter mod at opmuntre spillere med en passion for positionen mellem stængerne, og hvor deltagerne får adgang til en intensiv træningsperiode med vejledning og støtte fra erfarne trænere.

Forløbet er målrettet spillere, der har motivation til at blive endnu bedre og der er ikke krav om et bestemt niveau eller klubtilhørsforhold.

AGF Q Keepers er struktureret i to forløb, der er skræddersyet til spillere i forskellige aldersgrupper. Det første forløb henvender sig til pigespillere på U10-U12, mens det andet gælder U13-U15. Forløbene afvikles på onsdage, men med en times forskel.

Nu åbner vi op for nye forløb i 2026. 

Træning og periode
Træningen finder sted på VSK Aarhus’ anlæg på Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov.
 Pigespillerne kan se frem til 10 uger fyldt med læring og udvikling, som strækker sig over efteråret.
 

Holdene træner henholdsvis:
•    U10-U12: onsdage fra 16:30 til 17:30
•    U13-U15: onsdage fra 17:30 til 18:30

Periode
-
Uge 9-16 (med fri i påsken)
- Uge 17-23

Tilmelding til AGF Q Keepers forår 2026
Tilmelding foregår ved at sende en mail til [email protected], hvor man oplyser:

•    Navn på spiller
•    Årgang (fx U10)
•    Klub
•    Telefonnummer
•    Mail på én forælder

Når tilmelding er bekræftet, indbetales deltagergebyret (500 kr.) på MobilePay (oplyses ved bekræftelse).

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, er du også velkommen til at kontakte os på [email protected]