UNG AGF’ER FORLÆNGER
26.07.2024 12:00
Luka Callø har forlænget sin aftale med AGF, så den nu løber fire år mere. Samtidig indtræder den unge forsvarsspiller nu permanent i førsteholdstruppen.
Han har allerede fået debut på førsteholdet i sidste sæson. Nu tager Luka Callø endnu et skridt i sin karriere i AGF efter han fredag forlængede sin kontrakt med AGF, så den nu gælder frem til sommeren 2028.
Samtidig indtræder forsvarsspilleren permanent i førsteholdstruppen, hvor han har trænet med i det meste af 2024.
- Det er altid glædeligt, når vi kan lave en senioraftale med en af vores egne unge talenter. Luka har taget et stort skridt i sin udvikling i sidste sæson. Han er et talent som har skabt forventninger hos os i forhold til sin egen udvikling, og dem har han levet op til. Nu handler det for ham om at stabilisere sig og knække koden til en fortsat positiv udvikling i AGF.
- Luka er stadig ung og nu starter næste fase i det hårde arbejde for ham. Det er vigtigt for de unge spillere, at de forstår, at når de når det her punkt i deres karriere, at de så kan fortsætte deres udvikling med målrettet arbejde og være stærke mentale for at tage det næste skridt.
- Man skal tage ejerskab om sin egen udvikling og fortsætte det hårde arbejde. Det tror vi på Luka kan og vi ser nu frem til at følge hans fortsatte udvikling på førsteholdet, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.
Luka Callø, der blev 18 år i maj, kom til AGF fra vores samarbejdsklub, Skødstrup SF som U11 spiller. Siden har han haft sin gang på Fredensvang og var blandt andet en del af det pokalvindende U19-hold i sidste sæson.
Luka Callø har flere gange været i truppen til kampe i 3F Superligaen og er noteret for tre kampe i Superligaen, hvor han i maj fik sin debut i startopstillingen i en kamp mod FC København på Ceres Park. Callø har også to U18 landskamp for Danmark på CV.