MERE TINGAGER OG MØLGAARD: FORLÆNGER TIL 2028
09.02.2024 17:00
Frederik Tingager og Tobias Mølgaard har i dag forlænget deres kontrakter med AGF.
Frederik Tingager og Tobias Mølgaard har i dag sat deres signatur på en forlængelse af deres aftaler med AGF, så de nu begge er i klubben frem til sommeren 2028.
Begge spilleres aftaler stod ellers til at udløbe til sommer 2025, men nu vi altså blevet enige om en forlængelse med yderlig tre år.
For Frederik Tingagers vedkommende betyder det, at vores stærke centerforsvarer vil nærme sig de ti år i AGF, hvis han bliver den nye periode ud.
Tingager kom til AGF i januar 2019 og har siden spillet 144 kampe fordelt over alle turneringer.
- Tingager er en central del af truppen og en leder på og udenfor banen. Han er vokset ind i indbegrebet af en AGF-spiller, hvor han med sin ærgerrighed og vindermentalitet er med til at drive sin holdkammerater frem, og han er en eksponent for den kultur, vi ønsker i klubben og i vores trup. Han er spillet sit måske bedste efterår for klubben og er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som vi er glade for, fortsat kan se sig selv i AGF, siger sportschef Stig Inge Bjørnebye.
Tobias Mølgaard kom til AGF i sommeren 2022 fra Vejle Boldklub og har siden fortsat en flot udvikling som forsvarsspiller. Hvad enten det er fra backen eller fra centerforsvaret, hvor han i efteråret var en central del af den stærke defensiv i 3F Superligaen. Som Tingager lægger han altså også nu tre år mere på sin aftale med AGF.
- Det er en stor glæde for os, at Tobias Mølgaard også har ønsket at forlænge sin aftale. Han er på kort tid blevet en central og afholdt del af vores trup. Og han rummer mange af de værdier, vi ønsker i vores spillere, som hårdt arbejde og ansvarlighed. Med hans dedikation til sin sport og til sit hold er han et forbillede for mange, og det er en fornøjelse, at vi nu kan forlænge vores aftale med Mølgaard, siger Stig Inge Bjørnebye.
Senere fredag er AGF TV klar med et interview med de to AGF'ere om deres kontraktforlængelse.