DET DANSKE U19-LANDSHOLD HAR BUD EFTER FLERE AGF'ERE

07.02.2024 08:34

Laura Kjærsgaard, Mie Lerche og Elvira Nejmann er udtaget til det danske U19-landsholds forestående venskabskampe i Spanien.

De unge AGF’ere Laura Kjærsgaard, Mie Lerche og Elvira Nejmann er netop hjemvendt som nordiske klubmestre, og nu er der bud fra U19-holdet, som møder Sverige og Holland i to venskabskampe.

Alle spillere har været på landsholdstjeneste tidligere, og nu trækker de endnu en gang i landsholdstrøjen til en samling fra d. 20 til den 28. februar i La Nucia, Spanien. Kampene bruges som forberedelse til den kommende EM-kvalifikation, hvor holdet har muligheden for at spille sig til sommeren EM-slutrunde.

Kampprogrammet:

Lørdag d. 24 februar 2024 - 14:00
Sverige vs. Danmark – Mélia Villaitana

Tirsdag d. 27 februar 2024 – 12:00
Danmark vs. Holland – La Nucia 1

Desværre streames ingen af kampene, men vi holder opdateret løbende på vores sociale kanaler.