AGF KVINDEFODBOLD: UNG KEEPERTALENT PÅ PLADS I AGF
02.02.2024 08:46
Maya Dybro bliver en del af AGF's U19 piger.
Denne weekend er AGF’s U19 piger i Sverige til Nordisk klubmesterskab. Her er der et nyt ansigt med i skikkelse af Maya Dybro, som kommer til klubben fra Kolding IF.
Det 17-årige keepertalent har indgået en to-årig aftale med AGF, der betyder, at vi har fornøjelsen af et samarbejde frem til sommeren 2026. Maya Dybro bliver en del af det talentfulde ungdomshold, der i seneste sæson opnåede ”The Double” ved at vinde både Danmarksmesterskabet og pokalturneringen.
-Maya Dybro er en energisk og ambitiøs ung keeper, som vi er rigtig glade for, kan se sig i AGF. Vi har haft nogle gode drøftelser om en udviklingsvej for Maya og vi ser frem til at kunne sætte fart i den plan. Maya kommer til at indgå som en del af vores U19-trup samtidig med at hun naturligt er tænkt ind i vores stærke perspektiv på transition.
-Maya er fortsat ung og det har været vigtigt at vi i fællesskab har kunne ligge en god plan for at realisere hendes potentiale i samarbejde med vores dygtige keepertrænerteam Noah Grau og Søren Holm, fortæller Marie Greve, chef for AGF Kvindefodbold.
Vores nye keeper er noteret for 11 kampe for U16-landsholdet og 4 kampe for U17-landsholdet.
Velkommen til Maya!