TILBAGEBLIK PÅ LOKALOPGØR

02.04.2024 05:17

Den ubesejret stime på udebane fortsatte med 2-2 i Silkeborg i påskens sidste kamp.

Påsken blev sluttet 2. påskedag med et lokalopgør på JYSK Park mod Silkeborg IF. Med et 2-2 resultat gik vi ubesejret gennem påsken og nu venter en 3F Superliga-kamp på søndag hjemme mod FC Midtjylland.

Billetter til den kamp er her. 

Kampen i søndags var det 74’ende møde mellem AGF og Silkeborg IF i 3F Superligaens historie, og med det uafgjorte resultat er vi nu ubesejret i lokalopgøret siden september 2022. 



Og generelt kan vi nu markere et halvt år som ubesejret på udebane i 3F Superligaen, hvor blot i denne sæson er blevet til et enkelt nederlag i sæsonen indtil nu.

Det ene point betyder, at vi nu er otte point fra tredjepladsen og tre point fra fjerdepladsen, som indtages af FC Nordsjælland, der vandt i deres runde i påsken.

Det var hjemmeholdet, som var mest på bolden i aftes, men med os med flest skud på mål med fem mod SIF’s fire. Med et XG på 1.3 til SIF og 0.9 til AGF var det os, som var mest effektive foran mål.

Og vi fik altså scoret to mål fra Felix Beijmo, som desværre måtte udgå med en skade.

Her tirsdag formiddag har vi endnu ikke overblikket over skadens omfang, men der er optimistiske meldinger fra Fredensvang.

 

Skaden rammer en i forvejen hårdt ramt trup, som i aftes roterede startopstillingen med nye navne, hvor blandt andre Tobias Bach fik sin debut i en startopstilling. 



- Vi har så meget uheld med skader i denne sæson og vi føler virkelig med Felix. Endelig havde vi ham tilbage på hans bedste position, han scorede to mål - og så sker sådan noget. Jeg håber virkelig, at det ikke er noget alvorligt og vi krydser fingre for ham, lød det fra cheftræner Uwe Rösler i mixed zonen efter kampen. 

Igen i går var fremmødet på udebaneafsnittet fremragende og udgjorde nok 20 % af tilskuertallet på JYSK Park.

Tusind tak for den store støtte, som kom efter et udsolgt udebaneafsnit i Farum i fredags. 



Næste gang vi spiller er hjemme på Ceres Park mod FC Midtjylland den 7. april.

Find billet til den kamp lige her >>>