STATUS PÅ FELIX BEIJMO: INGEN LANGVARIG PAUSE
03.04.2024 08:02
Felix Beijmo måtte udgå af mandagens lokalopgør. Skadens omfang er heldigvis ikke så alvorlig som først frygtet for Felix, som har fået mange søde hilsner og tilkendegivelser fra fans.
I mandags måtte Felix Beijmo udgå af lokalopgøret i Silkeborg med, hvad der umiddelbart lignende en alvorlig og dermed langvarig skade. Men nu er der heldigvis godt nyt i forhold til de værste bekymringer.
Nærmere undersøgelser og scanninger viser således, at Beijmo ikke har fået noget brud eller en alvorlig ledbåndsskade. Og han vil derfor forhåbentlig snart kunne være kampklar igen.
Tak for støtten
Felix Bejimo har modtaget mange positive tilkendegivelser og hilsner fra AGF-tilhængere efter han blev båret ud fra JYSK Park i mandags. Og han takker mange gange for støtten og er glad for, at kunne fortælle de gode nyheder.
- Det er en langt mindre skade end jeg frygtede, da det skete i mandags. Og jeg er glad for, at vi nu har fået klarlagt, at det ”kun” kommer til at kræve en mindre kamppause. Jeg vil gøre alt for, at blive klar så hurtigt som muligt, og med opbakning fra vores dygtige sundhedsstab, ser jeg frem til at komme i kamp igen.
- Jeg vil gerne takke for de mange søde hilsner og beskeder, jeg har modtaget siden i mandags. Det varmer og giver mig energi til de kommende ugers arbejde med min genoptræning, siger Felix Beijmo.