AGF KVINDEFODBOLD: AGF'ERE I LANDSHOLDSAKTION

19.09.2023 07:44

Efter to pokalkampe og fire runder spillet i Gjensidige Kvindeligaen er det tid til landsholdspause, hvor flere spillere skal på landsholdsopgaver.

Ally Green - New Zealand 

Vores stærke forsvarer, Ally Green, er udtaget til den første A-landsholdstrup siden VM-slutrunden i sommers. Green skal til Chile, hvor der venter to venskabskampe mod nationen. Kampene spilles lørdag d. 23 september til midnat (dansk tid) og tirsdag d. 26 september, hvor sidstnævnte spilles bag lukkede døre. 

Mie Lerche og Elvira Nejmann - U19 landsholdet

De to spillere, som vi sikrede os kontrakter med og som blev en del af førsteholdstruppen denne sommer, tager med U19-landsholdet til England, hvor de møder England og Tyskland i st. George's Park.

Danmark - England: 20/9 kl. 13 (lokal tid)
Danmark - Tyskland: 23/9 kl. 13 (lokal tid).

De to opgør er de sidste, inden der tages hul på kvalifikationen frem mod U19-VM næste sommer. 

Hannah Beckmann, Hannah Foss og Silke Lynge - U17-landsholdet 

For vores unge talenter gælder det en venskabsturnering i Lissabon, hvor de møder Italien, Wales og Portugal. 

Danmark - Italien: 20/9 kl. 15 (lokal tid)

Danmark - Wales: 23/9 kl. 15 (lokal tid)

Portugal - Danmark 26/9 kl. 11 (lokal tid)

 

Sofia Parkegaard - U16-landsholdet

For Sofia Parkegaard var det første gang i nationaltrøjen og første gang, at U16-landsholdet spillede kampe. I sidste uge mødte de Schweiz i to venskabskampe, hvor det blev til et nederlag i første og en uafgjort i anden kamp. I begge kampe var Parkegaard en del af start-elleveren.