VI MØDES I AL BANK FANZONEN SØNDAG

13.05.2023 14:21

Nyd foråret i AL Bank Fanzonen, der åbner ekstra tidligt i det gode vejr på søndag.

Vi kan byde på masser af underholdning, når vi på søndag møder FC Nordsjælland i Ceres Park og derfor også åbner AL Bank Fanzonen igen og gør klar til en hyggelig eftermiddag i solen over Kongelunden.

Vi åbner allerede kl. 15 i god tid inden kampen starter kl. 18. I AL Bank Fanzonen vil der være sjove aktiviteter som fodbolddart, bordfodbold og en Pannabane til de yngste. 

Husk også vores boder med lidt af hvert til de sultne og tørstige. Og selvfølgelig er verdens bedste isbjørn, Aros, også i AL Bank Fanzonen.

Man kan også opleve streetfodboldsspiller og freestyler Tunna, som kommer med fedt show med bolden i centrum. Tunna har spillet på det danske futsal landshold og er indehaver af seks verdensrekorder. 

Ung som gammel er velkommen til at spille med Tunna og komme forbi for at lære et fedt trick eller to, og man kan vinde sjove konkurrencer med den dygtige freestyler med præmier fra AGF Fanshoppen.

Man kan også lade sig selv eller måske ungerne udsmykke med ansigtsflimmer og så er organisationen MOT til stede med en konkurrence, hvor man kan vinde en signeret AGF spillertrøje. 

Portene til Ceres Park åbner kl. 16 og så starter kampen mod FCN kl. 18. Vi bliver mange til kampen, men der er stadig billetter tilbage som man kan findes via link herunder.

På gensyn i AL Bank Fanzonen på søndag.