I GANG I SPANIEN

04.02.2023 19:24

I dag landede 3F Superliga-truppen i Spanien til opstartens anden træningslejr.

I dag var store rejsedag for 3F Superliga-truppen, som er taget til Spanien til opstartens anden træningslejr. Dermed er vinterforberedelsernes sidste fase nu henlagt til Estepona med grønne træningsbaner og et behageligt klima.

Rejsen ned gik godt med autografskrivning i lufthavnen og lejligheden til at hilse på andre hold, som også skulle sydpå. Blandt andre forbereder Molde fra Norge og svenske Malmø FF sig også i området. Sidstnævnte møder vi for øvrigt i en af turens to testkampe.

Efter ankomst til hotellet sidst på dagen var det tid til lidt let træning for lige at få løst benene op efter den lange rejse.

Søndag går det så for alvor i gang med træningen i Estepona. Fredag er det så tid til testkampe, når to hold møder henholdsvis BK Häcken og Malmø FF.