SØNDAG FEJRER VI SAMMENHOLDET OG FODBOLDEN

22.08.2023 06:29

Søndag hylder vi AGF's mange samarbejdsklubber til Samarbejdsklubbernes Dag.

Vi er gået ind i en uge, der slutter med en stor fodboldfest i Ceres Park på søndag, hvor vi fejrer Samarbejdsklubbernes Dag, når vi møder Lyngby BK kl. 14.

Samarbejdsklubbernes dag er her, hvor vi fejrer de 57 samarbejdsklubber som er en del af AGF Klubsamarbejdet og hvor vi ikke mindst hylder det store frivillige arbejde, der foregår ud i de mange klubber i Aarhus og i resten af Østjylland.

Derfor har vi til kampen inviteret frivillige trænere, ledere, forældre og andre frivillige, samt spillere fra vores samarbejdsklubber med til kampen, hvor vi sammen skal sige tak for alt de gør for fodbolden og sammenhængskraften i deres lokalområde.

Det gør vi blandt andet ved at kåre Årets Frivillig, hvor vi - sammen med Arbejdernes Landsbank - sætter fokus på det frivillige arbejde ude i klubberne.

Vi kårer også Årets Samarbejdsklub, hvor PR electronics og AGF sætter fokus på en samarbejdsklub som i høj grad dyrker klubsamarbejdet og børnefodbolden.

I anledning af Samarbejdsklubbernes Dag skruer vi helt op for underholdningen i AL Bank Fanzonen, der åbner allerede kl. 11. Her har vi udvidet med en ny fodboldaktivitet fra Goalstation, vi kalder Focus 360. Kom og prøv den - sammen med de mange andre sjove aktiviteter, der som altid finder sted i AL Bank Fanzonen.

Kl. 14 er der så kampstart mod Lyngby Boldklub, hvor vi inden har hyldet alle samarbejdsklubberne, som løber på banen inden kampstart.

Så vi opfordrer til at man kommer på plads til kampen i god tid, så vi sammen kan hylde vores samarbejdsklubber til Samarbejdsklubbernes Dag på søndag.

Fakta:

  • 57 klubber er med i AGF Klubsamarbejdet
  • Der er fokus på både drenge- og pigefodbold
  • 99.2 % af alle børne- og ungdomsspillere - både piger og drenge - i Aarhus Kommune er en del af AGF Klubsamarbejde.
  • Det er fjerde år der uddeles priser til Årets Frivillige og Årets Samarbejdsklub.