
MØD AGF: SHOWKAMP I GALTEN
29.08.2023 08:18
Den 6. september er der fodboldfest i Galten.
Den 6. september er der fodboldfest i Galten, når den lokale idrætsforening, Galten FS inviterer til showkamp mellem AGF og Galtens FS’ Serie 3 hold.
Kampen finder sted på byens stadion; Sparekassen Danmark Park, Baunevej 11 i Galten onsdag den 6. september kl. 17.30. Inden kampen kan man møde AGF’s spillere til autografskrivning fra kl. 16.
Kampen er en gave fra Galten FS’ til byen og lokalsamfundet som tak for opbakningen til klubben gennem dens over 80 år i Galten. Og som samarbejdsklub til AGF vil vi gerne støtte Galten FS i at sige tak til sin by.
- Galten er en by med en stor opbakning til AGF og med en aktiv og levende idrætsforening, som oplever en positiv fremgang på både medlemstal og aktiviteter.
- Så de vil gerne give tilbage til byen og rakte ud til os for at høre om vi ville være en del af det. Og det vil vi naturligvis gerne. Galten FS er en god samarbejdsklub og lige nu har vi to spillere i førsteholdstruppen som har trådt deres barnesko i Galten. Så det giver rigtig god mening for os, at komme på besøg, fortæller chef for AGF Klubsamarbejdet, Réne Frost.
De to AGF’ere er Thomas T. Kristensen og Jakob Andersen, der begge har fået dere fodboldopdragelse i Galten FS og som altså nu vender tilbage som AGF’ere til en showkamp den 6. september.
- Vi kommer i stærkest mulig opstilling med mange af de ansigter man kender fra Ceres Park, men naturligvis under hensyntagen til landsholdspausen som finder sted i perioden for vores besøg i Galten. Og spillerne glæder sig til besøget - det er altid hyggeligt at komme ud og besøge vores samarbejdsklubber, tilføjer René Frost.

Arrangementet i Galten starter onsdag den 6. september kl. 15.45, hvor AGF ankommer med bus 15.45. Kl. 16 er der autografskrivning, mens cheftræner Uwe Rösler møder de lokale sponsorer ledere i Galten FS, og så spilles der ellers showkamp på 2 x 30 minutter kl. 17.30.
Der er gratis adgang til arrangementet og Galten FS og AGF håber at se mange til en hyggelig fodboldaften.