WILLIAM ESKELINEN SKIFTER TIL SVENSK FODBOLD

22.03.2022 14:00

William Eskelinen skal fremover tørne ud for Örebro SK.

Målmand William Eskelinen forlader AGF til fordel for den svenske klub, Örebro SK. 

- William har over en længere periode været meget langt fra 3F Superligaholdet og har ikke udsigt til at komme tættere på, hvorfor vi er glade for, at han nu har fået muligheden i Örebro SK, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

William Eskelinen - der er 25 år - kom til AGF i sommeren 2019 og stod i målet i den efterfølgende sæson. Siden er konkurrencen blevet skærpet i AGF, hvor målmands-teamet nu består af Jesper Hansen Daniel Gadegaard og Viktor Noring.

Eskelinen nåede 39 kampe i sin tid AGF. Nu gælder det så nye udfordringer i Örebro SK, der snart starter deres sæson, hvor de spiller i den næstbedste svenske række, Superettan.