RESERVELIGA: DELER I SILKEBORG
08.03.2022 13:15
Der var i eftermiddag kamp i Reserveligaen i Silkeborg, hvor vi spillede 1-1 med SIF.
Et ungt reserveliga-hold domineret af spillere fra AGF Talent var tirsdag eftermiddag en tur i Silkeborg for at spille mod Silkeborg IF's reserver.
På JYSK Parks kunstgræs fik de to hold sig en god dyst med hjemmeholdet som det mest bold-besiddende hold og de kunne godt ha' bragt sig foran i første del af kampen. Men det var os som kom først foran, da Frederik Ihler sikkert eksekverede et straffespark til 1-0 i første halvleg.
Kort inde i anden halvleg fik hjemmeholdet dog udlignet, da Silkeborg IF fik spillet sig igennem vores forsvarslinje og Stefán Thórdarson kunne passere Daniel Gadegaard i AGF-målet, som stod en flot kamp i dag og ikke kunne stille noget op i den situation.
Trods et par store chancer til hjemmeholdet og gode muligheder for flere mål til AGF - blandt andet på et par giftige omstillinger, som vi havde flere af i kampens sidste del - forblev stillingen 1-1 kampen ud efter en fin indsats fra et ungt reservehold.
Næste kamp i Reserveligaen er det omvendte opgør mod Silkeborg IF, der spilles på Fredensvang den 21. marts.
AGF's trup til kampen:
Daniel Gadegaard, Jonathan Hutters, Alexander Munksgaard, TK, Daniel Jacobsen, Jacob Andersen, Faysel Halimi, Adam Daghim, Asker Beck, Frederik Ihler, Alexander Ammitzbøll, Eskild Dall, Emil Vestergaard, Jing Reec, Martin Mai, Emil Agerbæk.