CERES PARK I TOP BLANDT 3F SUPERLIGA-SPILLERNE
05.05.2022 08:29
Ifølge anførerne for 3F Superliga-holdene har Ceres Park landets næst-bedste bane.
Vores hjemmebane scorer højt i spillernes egen rangering af fodboldbanerne i 3F Superligaen, der netop er kommet ud for sæsonen 2021/2022.
Det er godt nok ikke førstepladsen, men en flot andenplads er også værd at nævne. Og det netop her, at anførerne i 3F Superligaen har stemt vores hjemmebane ind som den næst-bedste i ligaen - kun overgået af Brøndby Stadion.
Placeringen som nummer to er i øvrigt en op fra efterårets status-kåring, hvor vores bane blev nr. 3.
Det er Spillerforeningen som hvert år kårer den bedste arbejdsplads for sine spillere i landets bedste fodboldrække. Det foregår ved, at 3F Superligaens 12 anførere efter hver udekamp bedømmer kampbanerne.
Målet er at skabe fokus på behovet for bedre baner og samtidig give klubber og greenkeepere, der yder en særlig indsats for at forbedre spillernes betingelser på banen, et skulderklap. Og det skal vores dygtige medarbejdere bestemt ha' for deres arbejde her i sæsonen, hvor vores hjemmebane har stået flot og skarp.
Her kan du i øvrigt høre en podcast med vores greenkeeper, Kasper Lund Poulsen.
I bunden af listen ligger i øvrigt de to kunstgræsbaner i Silkeborg og i Farum, der ikke er anførernes favorit. Heller ikke Parken i København scorer højt og er således med en tiendeplads den laveste bedømte græsbane.
Den samlede bedømmelse kan ses hos Spillerforeningen her.