BYENS HOLD - BYENS MUSIK: JOSVA TIL GRIMFEST
30.05.2022 09:11
Fire gode koncerter i AL Bank Fanzonen er nu slut. JOSVA tager stafetten på GrimFest til august.
Gennem de sidste runder i foråret i 3F Superligaen har vi præsenteret ny århusiansk musik i AL Bank Fanzonen inden kampene.
I projektet; Byens Hold - Byens Musik har vi stolt kunne præsentere fire talentfulde artister og bands fra den århusianske musikscene, hvor de som en del af Music City Aarhus 2022's officielle program for det store musikby-år, har optrådt i AL Bank Fanzonen.
Som et led i forløbet har vi samarbejdet med GrimFest, der skulle vælge et af de fire navne til at spille på festivalen senere på sommeren.
- Alle der holder af byens musik, er på hold sammen. Og det her var en fremragende måde, hvor på vi kan blive inspireret og samtidig få et fedt nyt band ud til os til at optræde til sommer, siger Aage Stokholm, arrangør af GrimFest, hvis valg faldt på JOSVA, som var den sidste artist til at optræde, da AGF's 3F Superligahold forleden lukkede sæsonen af mod FC Nordsjælland. Og som altså nu også kommer til at optræde på GrimFest i starten af august.
Tilykke til JOSVA og tak til alle medvirkende i Byens Hold - Byens Musik i foråret 2022.