02.05.2022 07:58

AGF KLUBSAMARBEJDE SØGER SPORTSLIG ANSVARLIG

Kom og vær med til at udvikle vores samarbejdsklubber i AGF.

AGF Klubsamarbejde søger en sportslig ansvarlig som skal stå for drengefodbolden i vores 53 samarbejdsklubber, fordelt på seks kommuner i Østjylland.

Du skal stå for en masse sportslige tilbud til alle drengespillere og trænere i vores mange samarbejdsklubber, og du skal desuden skabe relationer til trænere og andre relevante personer i de selvsamme samarbejdsklubber.

Vi forventer os, at du blandt andet skal have ansvar for følgende opgaver:

  • Træning med samarbejdsklubbernes spillere på Fredensvang og i klubberne.
  • Inspirationstræning og alternativ træning i vores samarbejdsklubbers nærområder.
  • Trænerkursus og inspirationstræning for samarbejdsklubbernes trænere og børneudviklingstrænere
  • Stævnetilbud til samarbejdsklubberne
  • Skabe netværk
  • ATK+ Center
  • DBU Børneklub
  • Løbende dialog og kontakt med samarbejdsklubberne

Du vil derudover selv være med til at præge dine arbejdsopgaver i samarbejde med chefen for AGF Samarbejdsklubber og B+ ansvarlig i AGF.

Din daglige arbejdsplads vil være på Fredensvang, men du vil også have din daglige gang i alle vores samarbejdsklubber.

Ansættelse efter behov, minimum halvtid. Det afhænger af den rette profil. Der må forventes en del aften- og weekendarbejde.

Løn efter kvalifikationer.

Hvis du kan svare ja til et eller flere af følgende punkter

  • God til at skabe relationer
  • Trænerfaring
  • Erfaring med børnefodbold
  • Kendskab til fodboldmiljøet i Østjylland
  • Organisere og strukturere

...vil vi meget gerne modtage din ansøgning.

Send din ansøgning til chef for AGF Klubsamarbejde, René Frost: [email protected], senest søndag d. 15. Maj, kl. 12.00.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte René Frost på tlf.nr: 23 35 28 03