VÆRD AT VIDE INDEN POKALDYST TORSDAG

31.08.2022 14:39

Torsdag aften tager vi hul på dette års pokalturnering med et lokalopgør mod Vatanspor. Det er anden runde i turneringen, hvor århusianske Vatanspor kom videre til ved at vinde 2-0 over 3. divisionsholdet IF Lyseng.

Vatanspor spiller normalt hjemme ved Sødalskolen i Brabrand, men har valgt at henligge kampen på vores normale hjemmebane; Ceres Park. Derfor er det Vatanspor, som er hjemmehold. Alle AGF-tilhængere henvises derfor i morgen til Ceres Tribunen. Billetsalget foregår dog via vores webshop lige her >>>

Om vores modstander
Vatanspor blev dannet i 1989 i Brabrand med ambitionen om at blive et fælles samlingssted for områdets unge. Foreningens sociale ambitioner er at videreudvikle klubben og medlemmer til et unikt fællesskab og sammenhold, der tæller mere end blot fodbold.

Et stort ønske er at øge mulighederne for flere aktiviteter, der kan være til gavn for primært de unge. Her i august startede Vatanspor blandt andet sin kvindefodbold-afdeling op igen for ungdomsspillere over 15 år og har derudover sit førstehold for herrerne også et serie 3-hold, et serie 5-hold og et oldboyshold.

Se mere om Vatanspor her.

Og her kan du møde den tidligere AGF-angriber Sanel Kapidžić, der nu tørner ud for Vatanspor.

Og læs også om Tobias Mølgaards forventninger til kampen

Kampen i morgen starter kl. 18.30 - portene åbnes kl. 17.30. Kommer man ikke i skoven kan kampen ses som et stream på Pokalturnering.dk og følges på vores live-twitter.

Vel mødt til et spændende lokalopgør i Pokalen!