JUBILÆUMSBESØG: SAMARBEJDSKLUB FYLDER 100 ÅR
13.08.2022 13:25
Spillere kiggede forbi Gylling Boldklub, der har 100 års jubilæum.
I Gylling syd for Odder ligger en af vores gode samarbejdsklubber, Gylling Boldklub. Trods byens mindre størrelse med blot lidt over 600 indbyggere er den lokale boldklub en aktiv idrætsforening med masser af liv.
Og i år kan boldklubben fejre et flot 100 års jubilæum. Det blev fejret i dag med en masse forskellige aktiviteter hos boldklubbens baner og ved Gyllings Forsamlingshus - i skyggen fra områdets karakteristiske mølle. Blandt andet blev et nyt kunstværk afsløret; "Brug Bolden af stenkunstner Erling Mikkelsen.
AGF kiggede også forbi for at ønske tillykke med jubilæet. Således brugte Frederik Tingager, Patrick Mortensen, Yann Bisseck og Eric Kahl lørdag eftermiddag på at skrive autografer og hilse på klubbens medlemmer.
Endnu en gang tillykke med Gylling Boldklubs flotte jubilæum!