AGF SÆLGER ALBERT GRØNBÆK I REKORDHANDEL

13.08.2022 14:00

Albert Grønbæk skifter til norske Bodø/Glimt.

Albert Grønbæk skifter tilværelsen i Aarhus ud med Bodø i Norge efter AGF og Bodø/Glimt er blevet enige om en transfer for den 21-årige midtbanespiller i handel, der udgør det største spillersalg i AGF’s historie.



-  Det er en rigtig god mulighed for både Grønbæk og for os som klub. Vi sælger nu en af vores egne-udviklet spillere videre ud i Europa i en tilfredsstillende handel for alle parter, og for spilleren selv er det en spændende og attraktiv klub han kommer til, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.
 
Albert Grønbæk sparkede til sin første fodbold i vores samarbejdsklub, VRI i Risskov og kom til AGF som 14-årig. Her var han som ungdomsspiller blandt andet med til at vinde DM for U17 holdet. Han fik sin debut for førsteholdet i pokalturneringen i 2019, mens hans første kamp i 3F Superligaen var en kamp mod AaB i juni 2020. 



Albert Grønbæk sparkede til sin første fodbold i vores samarbejdsklub, VRI i Risskov og kom til AGF som 14-årig. Her var han som ungdomsspiller blandt andet med til at vinde DM for U17. Han fik sin debut for førsteholdet i pokalturneringen i 2019, mens hans første kamp i 3F Superligaen var en kamp mod AaB i juni 2020.

- Grønbæk har gennemgået en flot udvikling som spiller hos os, og det er naturligvis meget tilfredsstillende for trænere, stab og alle omkring AGF’s talentsystem, at se en af vores egne spillere nu tage det næste skridt i sin udvikling et par sæsoner efter han slog igennem på førsteholdet.



- Nu ønsker vi Grønbæk alt det bedste i den nye klub. Det har været en fornøjelse at følge hans udvikling og vi kommer til at savne ham på Fredensvang. Men nu han klar til at tage et nyt skridt i hans karriere som vi glæder os til at følge fremover, siger Stig Inge Bjørnebye.



I alt har han optrådt 86 gange for førsteholdet i AGF, hvor det er blevet til otte mål. Nu går turen altså til norsk fodbold og til Bodø/Glimt.