TRADITIONSOPGØR PÅ LEGENDERNES DAG ENDTE UDEN MÅL
03.04.2022 14:53
På Legendernes Dag var der søndag eftermiddag også et historisk vingesus over kampen, da vi mødte Vejle Boldklub i en traditionsrig kamp. Dagens opgør går dog nok ikke over i historien med sit 0-0 resultat i en chancefattig kamp.
Søndag var der Legendernes Dag i Ceres Park, hvor vi hyldede og mindes historiens mange store AGF-spiller. Hovedpersonen inden kampen var Stig Tøfting, der som Årets Legende fik en flot hyldest af Ceres Park.
På banen var der også et historisk swung over kampen al den stund, at det var Vejle Boldklub som var på besøg i et traditionsrigt opgør i dansk fodbold.
Vi stillede op i en lidt anderledes opstilling end vi er vant til at, da truppen havde fire karantæner til kampen. Det betød blandt andet, at den normale midterforsvarer Yann Bisseck spillede på den defensive midtbane og Oliver Lund indtog midtbanens ene kant.
Fra starten tog de 11 startende godt fat i kampen med en del boldbesiddelse og da var da også os, der kom til den første gode chance, da Oliver Lund trykkede af med kvalitet fra distancen, men desværre lige forbi mål.
Der blev spillet masser af god fodbold fra AGF-holdet i 1. halvleg. Vi havde bolden meget og fordelte den fint på banen, men havde lidt mere besvær med at få produceret de helt store muligheder mod et godt forsvarende VB-hold som stod solidt, når vi førte bolden frem mod deres mål. Blandt andre havde Frederik Brandhof og Mustapha Bundu flere gode raids, men lige inden det for alvor gav en chance, stod der en rød i vejen
Efter 25 minutter stod der desværre en målmand i vejen, da Jack Wilshere afsluttede et flot angreb med et følt skud på mål. Men desværre for os hev Vejle-målmanden en flot redning op på en afslutning, der havde fortjent bedre.
Det havde AGF’erne også da 1. halvleg gik på hæld. For den endte uden mål, og det kunne vi - med en boldbesiddelse på næsten 70 % - være mere mest ærgerlige over. Selv om VB fik vist tænder til sidst i halvegen med en farlig afslutning, som Hansen dog klarede.
2. halvleg
Så der var ikke andet for end at klø på i 2. halvleg i jagten på mål. En vanskelig opgave mod et solidt Vejle-forsvar. Men også mod en offensiv, der viste tænder efter et kvarter, da Allan Sousa fandt sig fri i vores felt, men heldigvis for os missede chancen.
I den anden ende havde vi svært at komme til store muligheder for mål. Men efter en god time fik Yann Bisseck en god mulighed, da han heade på mål efter et frispark. Men desværre for os stod Vejles målmand godt placeret i situationen.
Som kampen nærmede sig sin slutning mistede vi noget boldbesiddelse i forhold til 1. halvleg og VB kom dermed til lidt flere muligheder. Men også gæsterne havde svært ved at finde målet i dag i en kamp, der generel var fattig på chancer til begge hold.
Vi fortsatte dog med at slide og slæbe for sagen, og efter 72 minutter var det tid til friske kræfter, da Adam Daghim kom ind til sin debut for 3F Superliga-holdet - kun 16 år. Og han gik frisk til sagen og forsøgte at bidrage til, at vi blev lidt farligere mod kampens slutning.
Her fik vi da også tilkæmpet os flere hjørnespark, som vi dog ikke fik nok ud af. Men de var med til at øge presset mod gæsternes mål til sidst i kampen og med lidt held og snilde havde vi også fået lirket VB's forsvar op.
Men det lykkes ikke og vi måtte nøjes med det ene point i traditionsopgøret på Legendernes Dag, der ender uden mål.
Næste kamp i 3F Superligaen er på udebane, når vi søndag den 10. april rejser til FC Nordsjælland. Næste hjemmekamp er mod Viborg FF den 14. april kl. 14. Køb din billet til den kamp allerede nu lige her >>>>
AGF vs. Vejle Boldklub / 3F Superligaen runde 23 / Ceres Park / 3. april 2022
0-0 (0-0)
Tilskuere: 8.552
Advarsler:
AGF: Frederik Tingager, Jack Wilshere, Yann Bisseck, Adam Daghim
VB: Albornoz
MoM: Yann Bisseck.
AGF:
Jesper Hansen, Eric Kahl, Thomas Tk, Frederik Tingager, Alexander Munksgaard, Yann Bisseck, Oliver Lund (72' Adam Daghim), Jack Wilshere (88' Asger Beck), Frederik Brandhof (87' Frederik Ihler), Mustapha Bundu, Patrick Mortensen