Startblokken i Aarhus

AGF er - sammen med VSK og Aarhus Kommune - en del af Startblokken, der er et nationalt initiativ under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Sammen hjælper vi lokale unge til bedre trivsel og med at finde deres egen vej til beskæftigelse.


Startblokken er et nationalt initiativ, der er forankret i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og samarbejder tværgående med kommuner, professionelle klubber, breddeidrætsklubber, fonde, erhvervsliv og lokale indsatser og aktører.

Startblokken benytter idrættens arenaer til at skabe fællesskaber med fokus på trivsel og succesoplevelser, hvor unge mennesker kan finde motivationen og troen på sig selv, udvide deres netværk og teste deres kompetencer af i trygge rammer.

Her samler vi nyheder om Startblokken og de mange initiativer, som der er under indsatsen. 

Startblokkens indsats er støttet af midler fra EU, fonde og af erhvervsfremme-midler.

AGF OG STARTBLOKKEN

AGF's rolle i Startblokken handler blandt andet om et særligt tilrettelagt udviklingsforløb for unge i og omkring Aarhus, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelse. 

- Internt i AGF har vi arbejdet på tværs af afdelingerne for at identificere opgaver, hvor de unge kan teste sig selv af i praksis. Det spænder bredt - fra logistik og events til drift og administration - så vi kan matche opgaverne med de unges interesser og mål. Målet er, at de unge får konkrete erfaringer og afklaring, som bringer dem tættere på job eller uddannelse, fortæller bæredygtighedsansvarlig i AGF, Sine Hausner. 

 

De unge har deres daglige gang i klubhuset hos VSK Aarhus og på Ceres Park Vejlby. Her står to medarbejdere for de unges aktiviteter og udvikling i hverdagen. 

Brobyggerne vil også - når de unge er klar - hjælpe dem med at bygge bro til uddannelse eller til jobs i virksomheder, der er en del af VSK og AGF’s erhvervsnetværk. Her spiller AGF's netværk en stor rolle. 



- Vi sætter ikke bare vores logoer på, vi sætter vores hverdag, vores netværk og vores kolleger i spil. AGF og VSK er en del af Aarhus, og vi skal bruge den position til at skabe reel forandring. Det her handler ikke om at levere hurtige resultater – det handler om at bygge noget, der på sigt kan flytte mennesker og skabe værdi for byen, siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen. 


Hør fra en af brobyggerne i videoen herunder:

 


Kontakt vores Brobyggere:

Nanna Benn

Jonas Dehn