STARTBLOKKEN VÆKKER OPMÆRKSOMHED

10.03.2026 16:46

Politikere på besøg på Startblokken

Som samfund bliver Danmark rigere og rigere - og arbejdsløsheden er historisk lav. Alligevel står en større gruppe af danskere uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesscenen.

Så der skal nye greb til, hvis vi skal se forandring. Og det er netop tanken bag Startblokke, hvor professionelle sportsklubber, kommuner, FGU-skoler, foreninger, fonde og virksomheder arbejder om at skabe et nyt tilbud til de unge.

Målet er at kombinere viden og erfaringer på tværs af sektorer for at give de unge de bedst mulige forudsætninger for at trives, få et stabilt hverdagsliv og komme videre i job eller uddannelse.

Under valgkampen vakte Startblokken interesse hos to politikere, der var på besøg hos AGF og VSK Aarhus' udgave af Startblokken. 

- Startblokken er et fremragende eksempel på, hvordan man kan tænke det offentlige og civilsamfundet tættere sammen for at løse nogle af de helt store udfordringer, vi har i Danmark. Indsatsen gør en mærkbar forskel for de unge og giver os inspiration til, hvordan andre områder kan løftes på lignende vis, siger Anders Kühnau (S), der også er en del af Startblokkens politiske følgegruppe.

- Civilsamfundet er bærende for vores samfund – og det kan noget helt andet, end vi kan i kommuner og det offentlige mere generelt. Jeg er selv formet af idrætten og glæder mig til at se, hvordan rammerne i AGF og VSK bidrager til de unges udvikling. Idrætten har en særlig evne til at løfte dem, der har det svært, derfor ser jeg frem til at blive klogere på erfaringerne fra Startblokken, siger Gert Bjerregaard fra Venstre, der også har været på besøg. 

Startblokken er støttet af midler fra flere danske fonde, erhvervs-fremmemidler og midler fra EU. Den nuværende bevilling løber frem til udgangen af 2027.