VELKOMMEN TIL ADECCO

08.09.2022 05:23

Adecco er ny bronzepartner i AGF.

Vi stolte over at kunne byde en af verdens største HR-virksomheder velkommen i AGF, når Adecco bliver ny Bronzepartner i AGF. 

Partnerskabet tager udgangspunkt i Adeccos afdeling i Aarhus, hvorfra Adecco servicerer virksomheder, der har brug for hjælp med permanente- og midlertidige rekrutteringer.

Tidligere har Adecco hovedsageligt beskæftiget sig på vikarområdet, men man har nu truffet en strategisk beslutning om også at arbejde dedikeret med rekruttering af specialister og ledere - herunder ledere på executive niveau. 

Det nye samarbejde med AGF skal blandt andet bruges som en løftestang til at øge kendskabet til Adecco’s tilbud, særligt inden for rekruttering hvor man nu har et team af syv konsulenter, som er dedikeret til at hjælpe virksomheder med rekruttering til permanente roller. 

- Med AGF kan vi få udbredt kendskabet til vores virksomhed og de services vi tilbyder. Her har AGF en spændende og moderne platform. Men vi ønsker også med partnerskabet at gøre en forskel for vores lokalområde og bidrage til en god udvikling af Aarhus og hele det midtjyske område. Vi ved at mange virksomheder kæmper med at tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft og her kan vi gøre en forskel, siger Jacob Eichner, der er rekrutteringschef for Adecco i Vestdanmark, som dækker over Fyn og Jylland.

- Fodbold i almindelighed og AGF i særdeleshed spiller en stor rolle for mange mennesker, og dem vil vi gerne være med til at gøre en forskel for. Fodbolden skaber mange fællesskaber og binder vores region sammen. Samtidig er det også en god mulighed for os, at vi nu kan tage del i AGF’s platform og netværk, så vi kan kombinere passionen for fodbold og forretning.

- Derudover har vores nye dygtige kollega Morten Thomsen god erfaring fra netværket og hans erfaringer herfra har været stærkt medvirkende til, at vi har ønsket at indgå dette partnerskab, siger Jacob Eichner.

Adeccos rekrutteringsteam i Aarhus har mere end 50 års erfaring med rekruttering af specialister og ledere og med gennemarbejdede og -testede processer kan Adecco hurtigt og effektivt hjælpe virksomheder af alle størrelser indenfor alle brancher. 

Se mere om Adecco her >>>