
LIDT MERE AGF: WEST LOGISTICS OPGRADERER PARTNERSKABET
12.11.2026 09:00
Logistikvirksomheden West Logistics udvider sit engagement i AGF og går nu fra Erhvervspartner til Bronzepartner.
Den lokale logistik-virksomhed, West Logistics har i en længere periode været Erhvervspartner i AGF.
Nu har West Logistics valgt at øge sit engagement i AGF og opgraderer fra at være Erhvervspartner til nu at være Bronzepartner på en ny aftale frem til efteråret 2028.
Dermed tager West Logistics med ind på byens kommende fodboldstadion, der står klart til foråret 2027.
West Logistics - der holder til i Højbjerg - tilbyder skræddersyede løsninger inden for lagerstyring, logistik og forsendelse med særligt fokus på mode- og livsstilsbranchen.
Virksomheden hjælper sine kunder med alt fra varemodtagelse og lageropbevaring til pakning og levering, så kunderne kan koncentrere sig om deres kerneforretning.
Med opgraderingen fortsætter West Logistics sit engagement i AGF og tager nu næste skridt i samarbejdet med klubben.
Læs mere om vores nye Bronzepartner på westlogistics.dk.



